Vores madvaner er i forandring. Vi spiser mere såkaldt ultraforarbejdet mad, f.eks. skiveskåret kødpålæg, langtidsholdbare færdigretter, masseproduceret og langtidsholdbart brød, sovse og dressinger, veggieprodukter, plantedrikke, proteinberigede produkter og light- og fedtreducerede produkter.
Det er nemt at smide i indkøbskurven, men usundt. Et stort forbrug giver øget risiko for negative sundhedseffekter på 32 parametre, f.eks kræft, fedme, luftvejs- og hjerte-kar-problemer, viser forskning.
Naturligvis har man selv ansvar for, hvad man spiser. Alle kan købe kål og kartofler i stedet for cup noodles og frysepizzaer. Vi vælger selv, om vi vil prioritere tid til maden. Hver dansker streamer 76 minutter hver dag, viser rapporten ’Medieudviklingen 2023’. Vi bruger i snit 14 minutter på at lave aftensmad, viser Madkulturens undersøgelse.
Men den enkelte familie kæmper ikke bare mod uvaner, dovenskab og tidspres, men også mod en enorm og kapitalstærk industri, der ikke arbejder for at udvikle mad, der nærer, men varer, der frister til at tage endnu en bid.
Det er en ulige kamp, nøjagtig som kampen mod techgiganternes algoritmer, der skal fastholde brugernes opmærksomhed, er de ultraforarbejdede fødevarer skabt til at lokke til konstant indtag.
Derfor har den enkelte forbruger brug for hjælp. Gør sunde råvarer billigere, indfør differentieret moms, så det, vores oldemødre ville genkende som mad i et supermarked, bliver billigere end det, der kommer i farvestrålende indpakning.
Lav en troværdig mærkningsordning, så forbrugerne kan skelne det sunde fra det usunde. Det nuværende Nova-system, som inddeler fødevarer i fire kategorier af forarbejdning, fungerer ikke, når ostepops og groft rugbrød ender i samme gruppe. Heldigvis opdaterer danskere forskere nu systemet. Lykkes det, vil det være oplagt at skabe en mærkningsordning, så forbrugerne nemmere kan tage gode valg.
For vi bliver, hvad vi spiser.
fortsæt med at læse
