Leder afChristian Jensen

Ansvarshavende chefredaktør

Ny dna-teknik er en af årets bedste nyheder.

Selv de allerværste forbrydere venter nu på at blive indhentet af deres grusomme fortid

Lyt til artiklen

Forleden blev en 56-årig mand anholdt og sigtet for en grusom forbrydelse, der for 25 år siden rystede hele landet.

En sommerdag i 1999 blev en 11-årig pige voldtaget og forsøgt kvalt i et skovkrat ved Bøtø Strand på Falster. Den nu anholdte mand er selvfølgelig uskyldig, indtil der er faldet dom, men ifølge politiet er beviserne de stærkest mulige: dna-spor.

Forbrydelser må aldrig kunne betale sig, og hvis nogen har været i tvivl om retssamfundets største morale, så har 2024 var et yderst opløftende år. For med en ny dna-teknik er det lykkedes politiet at finde og fælde gamle gerningsmænd på stribe, senest den 56-årige, der nu sidder varetægtsfængslet.

Akkurat som en 54-årig mand blev fældet af dna-spor fra en slægtning, da han tidligere i år blev idømt 11 år og 6 måneders fængsel for drabet på den prostituerede Hanne With, der blev bestialsk dræbt i en lejlighed på Nørrebro nytårsnat 1990.

Og akkurat som ny dna-teknik sørgede for opklaringen af en af de mest uhyggelige kriminalsager i nyere tid: drabet på den 17-årige Emilie Meng, der i 2016 blev bortført fra Korsør Station, voldtaget, kvalt og smidt i en sø ved Borup. Det var ikke mindst forskeren Eske Willerslevs nye dna-analyser, der sikrede beviser mod en 33-årig gerningsmand.

I ingen af sagerne får de pårørende deres elskede eller ofrene deres barndom tilbage, men de kan forhåbentlig genvinde lidt af troen på, at retfærdigheden trods alt findes. Som retssamfund er det betryggende at vide, at selv gamle forbrydere aldrig kan vide sig sikre på, hvornår de bliver indhentet af fortiden.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fejrede den seneste anholdelse med at bebude, at han i 2025 vil give politiet mulighed for ikke blot at bruge dna-registre. Fremover skal dna-forskning også kunne inddrages i kriminalsager. Hvordan det konkret skal ske, ved ingen endnu.

Men det næste skridt kræver en grundig politisk debat om, hvor langt vi som samfund er rede til at gå. Et fremskridt for politiet og retssikkerheden skal nødig ende i et overvågningssamfund og et tilbageskridt for den personlige frihed.

--------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at forbrydelsen på Bøtø Strand skete i 1990.

Christian Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her