Regeringen har gjort genopbygning af det kuldslåede og bortdonerede forsvar til den mark, den aldrig vil falde på. Mette Frederiksen har igen og igen sagt, at forsvaret af Danmark starter ved fronten i Ukraine. Derfor kan vi som nation kun investere for lidt i vores militær. De første mange milliarder er for længst afsat i det største forsvarsforlig i nyere tid.
De færreste er hverken uenige i diagnosen eller i kuren. Danmark må gøres kampklar til en fremtid med konstante trusler og hybridkrig med spøgelsesskibe og iturevne gasledninger og internetkabler.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
