Lås dem inde, og smid nøglen væk. Det er et letforståeligt folkeligt ønske, når det gælder samfundets allerværste forbrydere – dem, der begår mord eller er med til det. Og det er et ønske, som det danske retsvæsen i stadig stigende omfang indfrier. Mens en livstidsdom for få år siden var et ekstremt sjældent fænomen, forbeholdt de helt ekstreme tilfælde, er det om ikke blevet dagligdag, så meget mere udbredt. Hvor antallet af årlige livstidsdomme i 1990’erne og begyndelsen af årtusindet kunne tælles på en, højst to hænder, er det nu langt, langt højere. I de seneste to år faldt der gennemsnitligt en livstidsdom hver anden uge.
Stigningen sker efter et langt politisk træk, hvor man har strammet lovene, så det blandt andet også er muligt at få livstidsstraf for medvirken til drab. En udvikling, der er helt i tråd med den generelle tendens til strengere straffe for grove forbrydelser.
På den ene side er livstidsstraf et effektivt middel til at forhindre, at farlige forbrydere gør gader og stræder usikre. På den anden side er det både ekstremt dyrt og udtryk for et meget hårdt og utilgivende menneskesyn. Bør et liberalt humanistisk samfund som det danske ikke give alle, selv de værste forbrydere, håbet om at blive rehabiliteret efter udstået straf? Fører det ikke til forråelse også i fængslerne, at de fyldes mere og mere af fanger, hvis straf er uden udløbsdato? Nu, hvor kriminaliteten i Danmark har været støt faldende i mange år, burde pendulet så ikke snart svinge i retning af mere rehabilitering og mindre straf?
Denne type spørgsmål kunne og burde være en del af den politiske debat. Men er det i mindre og mindre grad. For mens højrefløjens umættelige tørst efter hårdere straffe er uforandret, er venstrefløjens engagement i debatten stadig mindre. Tidligere tiders kamp for mildere straffe og mere fokus på rehabilitering fylder ikke meget i dag på den danske venstrefløj – i al fald ikke som en synlig politisk prioritering. Det er synd og skam. Hvordan og hvor hårdt et samfund straffer, er en vigtig del af samfundsstrukturen. Og hårdere er faktisk ikke altid bedre.
fortsæt med at læse
