Det er under pres, at et demokrati viser sin styrke. Når det hele kører, når økonomien blomstrer, og der er ro på sikkerheden og medvind på cykelstierne, er det hele let. Men når vinden vender, gælder det. Lige nu blæser en arktisk kulde ned over det danske rigsfællesskab, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at han ønsker, at USA får kontrol over territoriet. Det amerikanske pres har sat den danske regering i en ekstremt vanskelig situation, en situation, som den set herfra indtil videre har håndteret godt.
Til gengæld er det forfejlet, når finansminister Nicolai Wammen (S) i Berlingske onsdag går til angreb på tre borgerlige oppositionsledere for at kritisere regeringens ageren omkring Grønland og det amerikanske pres. Wammen kalder det i interviewet i Berlingske for upassende ’sognerådspolitik’, at Morten Messerschmidt, Inger Støjberg og Mona Juul på forskellig vis i de senere dage har kritiseret regeringen. »Der er tidspunkter, hvor man skal stå sammen skulder ved skulder«, siger finansministeren til de tre partiledere, der har formastet sig til at være uenige med regeringen.
Vi er bestemt ikke enige i de tre borgerlige partilederes kritik af regeringens håndtering. Men både trekløveret og alle andre danskere er i deres gode ret til at mene, hvad de vil, og sige det offentligt. Deri er intet upatriotisk eller illoyalt. Tværtimod. Selvfølgelig bør en af de største udenrigspolitiske kriser i Danmark være genstand for politisk debat. Alt andet ville være dybt forstemmende og et udtryk for et svækket demokrati. Debat og uenighed er demokratiets og det frie samfunds livsnerve. Regeringens linje er ikke den eneste tænkelige, naturligvis må andre politikere kritisere den. Det er faktisk deres politiske pligt.
På sin vis er det netop, fordi Donald Trump har kunnet kvæle al intern opposition i USA, at han kan agere så uhæmmet, som han gør, og overhovedet foreslå at købe Grønland af Danmark. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Selv en flertalsregering som den, Nicolai Wammen tilhører, må ikke bare tåle, men bør glæde sig over at have en aktiv opposition. Netop med en flertalsregering som den nuværende kan der være en uheldig tendens til, at beslutningerne træffes i lukkede rum, langt fra den offentlige debat og først præsenteres for befolkningen, når alt er klappet af. Rigsfællesskabets fremtid angår os alle – det kan og bør ikke være en intern sag for regeringen, hvordan Danmark skal agere.
mr
fortsæt med at læse
