Budskabet fra vælgerne i Tyskland var utvetydigt. Efter blot lidt over tre år ved magten blev valget et massivt nederlag til kansler Olaf Scholz og det socialdemokratiske parti, der fik det dårligste resultat nogensinde. Det yderligtgående AfD fik omvendt sit bedste valg nogensinde med cirka 20 procent, et vink med en vognstang om, at den famøse tyske brandmur mod at inkludere dem i den politiske proces kun øger deres tilslutning.
Valgets sejrherre blev den konservative Friedrich Merz, der står til at blive Tysklands næste kansler. Først venter der vanskelige koalitionsforhandlinger, med 30 procent af stemmerne er Merz’ CDU langt fra at have flertal selv.
Sidst tog det næsten tre måneder at danne en koalition, men denne gang skal det gerne gå meget mere tjept. Donald Trump har rystet de geopolitiske strukturer fuldkommen, og Europa har i den grad brug for et stærkt og handlekraftig Tyskland.
Alt for længe har Tyskland sovet tornerosesøvn. Men nu går den ikke længere. Tyskland og hele Europa står over for massive forandringer og krævende omstillinger, der kræver mod, handlekraft og politisk snilde. Friedrich Merz har ikke just været kendt for sin politiske fleksibilitet, men nu bliver det afgørende, at han formår at indgå de nødvendige kompromiser.
Listen over tyske udfordringer er nemlig lang, og stort set alt haster. Tysklands økonomi er i dyb krise, presset både af afvænningen fra den billige russiske gas og den rivende udvikling, når det gælder elbiler, som den tyske bilindustri er kommet alt for sent med på. Infrastrukturen knirker, der er problemer med migranter, der skal oprustes massivt og skrues mere op for den grønne omstilling.
Friedrich Merz’ bud på økonomiske reformer er en klassisk konservativ kombination af deregulering og skattelettelser. Det kan også sagtens være en del af løsningen, men i krydspresset mellem Trump og Putin er økonomisk liberalisme og barsk indvandringspolitik, som Merz har varslet, simpelthen ikke nok. Der skal mere til, og noget af det allerførste, som den kommende tyske regering må tage opgøret med, er den såkaldte Schuldenbremse – den forfatningsmæssige gældsbremse, som vanskeliggør igangsættelse af de enorme investeringer, der er behov for.
Men først gælder det koalitionsforhandlingerne, og eftersom Merz på forhånd har udelukket AfD og går efter kun to partier, er den eneste mulige partner socialdemokraternes SPD. Bøvlet og svært bliver det utvivlsomt. Men både Tyskland og resten af Europa må inderligt håbe, det lykkes.
fortsæt med at læse
