Frygten for krig hærger atter Gaza. Søndag udløb våbenhvilen mellem Israel og Hamas, og selv om der endnu ikke er sket en genoptagelse af krigen, er det en reel mulighed. Parterne er ikke blevet enige om fase 2 af våbenhvilen. Hamas har afvist Israels forslag om en syvugers forlængelse af den nuværende fase 1. Israel kræver til gengæld for en endelig fred, at Hamas opgiver kontrollen med Gaza og opgiver den væbnede kamp, hvilket Hamas ikke er villig til.
Hvordan denne gordiske knude kan løses, er svært at se. USA har meldt sig helt ud af konflikten. Den AI-genererede video, som Donald Trump delte i sidste uge, hvor Gaza var forvandlet til et amerikansk ferieresort med pool, fadøl og liggestole, understregede, hvor fuldkommen ligeglad USA’s nuværende regering er med palæstinenserne.
I de 15 måneder, krigen varede, blev mere end 45.000 palæstinensere dræbt og titusinder flere såret. Gaza er lagt i ruiner og balancerer på randen af en humanitær katastrofe. Der er behov for genopbygning, ikke for mere krig og ødelæggelse.
Heldigvis er der håb at finde i en anden retning. Ved Oscar-uddelingen natten til mandag blev den palæstinensisk-israelske film ’No Other Land’ årets bedste dokumentarfilm. Det er en barsk skildring af, hvor fastlåst og brutalt livet er blevet for beboerne i Masafer Yatta, en gruppe landsbyer på Vestbredden, under det voldsomme israelske pres.
Holdet bag filmen har vakt protest ved at udtale sig om den virkelighed. Mindre opmærksomhed har det fået, at selve filmens tilblivelse giver håb. Den er – trods alle de kløfter, der vokser – skabt af israelske såvel som palæstinensiske instruktører. »Sammen er vores stemmer stærkere. Vi ser hinanden. Den frygtelige ødelæggelse af Gaza og dets befolkning må slutte, de israelske gidsler, som brutalt blev taget ved forbrydelsen 7. oktober, må befris«, sagde Yuval Abraham, en af de israelske instruktører, i takketalen og fortsatte: »Der er en anden vej, en politisk løsning uden etnisk overlegenhed med nationale rettigheder for begge folk«.
Sande ord. Der er en anden vej end krig, og den går gennem samarbejde som det, ’No Other Land’ er frugten af. En af tragedierne ved konflikten er, at israelerne og palæstinenserne i stadig mindre grad kender hinanden. De færreste i Gaza har set andre israelere end soldater. Trods sine frygtelige billeder giver ’No Other Land’gennem sin tilblivelse et glimt af en fremtid, hvor israelere og palæstinensere arbejder sammen mod uret og for en verden, hvor begge folk er frie.
fortsæt med at læse
