Hovsa. Først blev adoptivbørn ramt af beskæftigelsesministerens nye lov om arbejdspligt. En ny pligt for alle, der første gang indrejste til Danmark i 1968 eller senere, eller som er indrejst efter mindst 12 sammenhængende måneder i udlandet.
Hovsa, så viste det sig også, at børn født i udlandet og med danske forældre, f.eks. diplomatbørn eller danskere udstationeret af danske firmaer, rammes af loven.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forsøgte at undskylde sig med, at lovens nye regler om arbejdspligt og skærpede beskæftigelseskrav især byggede på en lovændring fra 2018, som V, K, LA og DF vedtog.
Efter voldsom kritik måtte ministeren på tilbagetog og erkende, at hun havde vidst, at ændringerne ville ramme adoptivbørn, og hun ville, sagde hun, sikre, at adopterede ikke blev ramt.
Venstre har stillet forslag om, at diplomatbørn på samme måde skal undtages fra loven. Men om børn, hvis forældre har arbejdet i udlandet i en periode, også skal undtages, er endnu uklart.
Det er ikke en nem opgave at få en lov på plads, der rammer, som politikerne ønsker.
Som Venstres beskæftigelsesordfører, Kim Valentin, sagde til Politiken:
»Vi har alle i forhandlingerne været bevidst om, at cirka 10 procent af de berørte ville være nogle, som lovgivningen egentlig ikke var møntet på«.
For danske love må ikke forskelsbehandle, så de kun rammer de danskere, der ikke kan føre deres aner tilbage til Gorm den Gamle, selv om det tydeligvis er målet, når politikerne med skalpel forsøger at skære lovteksterne til. Hudfarve, -sen-navn og glæde ved en sildemad kan ikke bruges som kriterium.
Heldigvis findes der en simpel løsning:
Brug mindre tid på at forsøge at lave regler, der måske ikke i ord, men reelt diskriminerer indvandrere, og mere tid på at lave regler, der er rimelige for alle borgere i dette land.
fortsæt med at læse
