Slut med høflighedsfraserne. Slut med al udenomssnakken.
Bare et tak, men nej tak.
Nogenlunde sådan lød meldingen fra borgmesteren i den vestgrønlandske kommune Qeqqata, Malik Berthelsen, da Donald Trump lørdag satte sit næste stød ind i det bøllediplomati, han hamrer løs på Grønland med. Vicepræsident JD Vances hustru, Usha Vance, meddelte således, at hun nu vil realisere en gammel plan om at invitere sig selv til Grønland. Officielt ønsker hun at pleje en så akut opstået passion for hundeslædevæddeløb, at hun vil overvære et af årets vigtigste løb i Grønlands næststørste by, Sisimiut, på lørdag.
»Jeg kan bekræfte, at de (en amerikansk delegation, red.) har henvendt sig til mig og ønskede at mødes. Men da vi er midt i valgkampen, har jeg venligt afslået og foreslået, at vi kan mødes efter valget«, udtalte Malik Berthelsen til den grønlandske avis Sermitsiaq med henvisning til det forestående grønlandske kommunalvalg.
At Trump-lejren selv tror på, at grønlænderne ville lade sig smigre af hundeslæde-forklaringen, siger alt om den ubegribelige arrogance, amerikanerne møder grønlænderne med. En arrogance, der manifesterede sig som en latter i Kongressen, da Trump under sin tale til nationen sagde, at han var sikker på, at USA nok skal komme til at overtage Grønland: »På den ene eller anden måde«, som præsidenten formulerede sin slet skjulte trussel.
Heldigvis er Qeqqatas borgmester ikke alene om at sige fra over for USA’s usmagelige imperialistiske tyranni. Straks efter det grønlandske valg gav de fem partiledere en kollektiv kold skulder til Trump, og i de seneste uger har hundredvis af grønlændere samlet sig i protestdemonstrationer mod USA’ intensiverede intervention.
Om Donald Trump forstår den arktiske afvisning, er desværre nok tvivlsomt.
Selv om Mette Frederiksen med denne sag skruer op for temperamentet, så fortsætter regeringen sit listefodsdiplomati over for USA. Det er taktisk klogt, om end det er moralsk ubærligt at følge den gode mine til det slette spil.
Men desto vigtigere er det, at alle vi andre i rigsfællesskabet giver borgmesteren i Qeqqata, Malik Berthelsen, applaus for hans mod til at sige det, alle andre tænker, men som regeringen ikke tør sige.
For selvfølgelig er det helt uhørt og aldeles utilstedeligt, at en amerikansk præsident bliver ved med at forråde en nært allieret og forlange dets land.
fortsæt med at læse
