Dette er ikke slutningen. Det er ikke engang begyndelsen på slutningen. Men det er, måske, enden på begyndelsen. Det sagde den britiske premierminister Winston Churchill om Anden Verdenskrig efter sejren ved El-Alamein. Man kan håbe det samme gælder Trump-regeringens anslag mod forskningsfrihed i USA, efter at Harvard University denne uge nægtede at bøje sig for ham.
Under påskud af at bekæmpe antisemitisme har Trump krævet, at Harvard dropper sine ordninger for at fremme ligestilling, inklusion og diversitet og i stedet sikrer såkaldt »holdningsmæssig diversitet«. Columbia og andre universiteter har allerede bøjet sig for den slags krav, men Harvard satte foden ned. »Ingen regering – uanset hvem der er ved magten – skal diktere, hvad private universiteter kan undervise i, hvem de kan optage og ansætte, og hvilke emner de kan forske i«, skrev Harvards leder, Alan Garber, modigt i et åbent brev.
Harvards beslutning har allerede fået store konsekvenser. Trump-regeringen har frataget universitetet forskningsbevillinger på over 16 milliarder kroner og truer med at fratage dem deres skattefritagelse.
Harvard har været for intolerant og ikke det fyrtårn for fritænkning, som det burde være de senere år. En intern undersøgelse viste tidligere i år, at under halvdelen af kandidat-studerende var trygge ved at udtrykke deres holdninger om kontroversielle emner i klasseværelset.
Men det betyder ikke, at Trump har ret. Hans krav er dødsensfarlige for frihed og forskning i USA, og vigtigheden af Harvards modstand kan næsten ikke overvurderes. Havde Harvard bøjet sig, ville det være næsten umuligt for mindre kendte og velhavende universiteter at stå imod det massive pres. Nu bør andre universiteter melde sig under fanerne og stå op for friheden. Jo flere universiteter, der står sammen, jo sværere er det for Trump at knægte dem. USA er i sjælskamp om sine værdier og demokratiske fremtid. Harvard’s mod viser, at der er håb endnu.
Marcus Rubin
fortsæt med at læse
