En trend på TikTok afslørede for et par år siden, at mange mænd i den vestlige verden ganske ofte tænker på Romerriget, og at det har at gøre med dets mandeidealer. Maskulinitet er også omdrejningspunkt for de unge mænd, der i disse år søger efter mening, identitet og fællesskab i den såkaldte manosfære: det løse netværk af mandefokuserede influencere og podcastere på internettet, som Politiken sætter fokus på i denne tid. Det spænder fra podcasteren Joe Rogan, som hjalp Trump i valgkampen, til den voldtægtsanklagede Andrew Tate. Manosfæren er et sort hul af kvindehad, radikalisering og ekstremisme.
Men selv om manosfæren fremstår både fjendtlig og forskruet, er det vigtigt at huske, at de unge mænd, som drages mod den, ikke er hadske af natur, men for manges vedkommende føler sig tabt i en tid, hvor klassiske sociale fællesskaber og kønsroller er i opløsning. Netflix-serien ’Adolescence’ er et godt eksempel. Her radikaliseres en dreng online med fatale følger. Serien er baseret på virkelige hændelser, hvor drenge og mænd, der føler sig mobbet og hægtet af, trækker sig ind på deres værelser og forsvinder i de aggressive digitale fællesskaber, som de store techselskaber styrer.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
