Pragmatisme og fornuft er ikke egenskaber, som man umiddelbart forbinder med Trump-regeringen. Men når det gælder Iran, er det faktisk tilfældet. Da Trump for nylig mødtes med Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, nægtede han at støtte Israels planer om at bombe Irans atomanlæg. I stedet har USA nu indledt forhandlinger med Iran for at få en aftale i stand om præstestyrets kontroversielle atomprogram.
At Trump går efter en atomaftale med Iran, er glædeligt overraskende. Det var Trump, der i 2018 opsagde den atomaftale, som Barack Obama lavede med Iran. I 2020 beordrede Trump lederen af den iranske revolutionsgarde, Qassim Suleimani, dræbt. Efter at have givet Israel frit spil i Gaza og Libanon kunne man frygte, at USA lod sig overtale af Netanyahu til en krig mod Iran. Ikke mindst fordi præstestyret efter Assad-regimets fald og Israels sønderbombning af Hamas og Hizbollah står mere sårbart og svækket end i mange år.
Sådan gik det ikke, og nu kan det måske lykkes at undgå en ny storkrig i Mellemøsten. Let bliver det dog ikke. Siden USA opsagde atomaftalen med Iran, har landet markant skruet op for berigelsen af uran. Det Internationale Atomenergiagentur sagde i februar, at Iran har beriget 275 kilo uran til 60 procents renhed – nok til at fremstille mindst seks atombomber på måske kun få dage.
At det vil være en katastrofe at lade Iran få atomvåben, er åbenlyst. Iran er regeret af et ekstremistisk regime, der har sponsoreret terror i mange lande. Men vejen til en aftale er lang. Trump har tidligere insisteret på, at Iran helt skal afvikle sine atomanlæg. Det er meget svært at se Iran gå med til det. Der er investeret milliarder og ekstremt meget prestige i atomprogrammet, der også ses som en slags forsikringspolitik over for et eventuelt vestligt forsøg på at vælte regimet.
Men der er mellemveje, og begge parter har et incitament til et kompromis. Iran er voldsomt presset både økonomisk og militært. Trump solgte sig selv ved valget som en genial forhandler – men der har ikke været mange succesrige forhandlinger indtil videre. Iran er en mulighed for at vise, at Trump kan få resultater.
Obamas atomaftale med Iran var en slags tiårig pause. Den var ikke perfekt, men dog meget bedre end ingenting. Måske er noget lignende en mulighed nu, ideelt set lidt omformuleret, så Trump kan præsentere det som en sejr. Europa bør støtte op om USA’s bestræbelser på at få lavet en ny aftale. Trump har begået mange udenrigspolitiske brølere, men når det gælder Iran, er han på rette spor.
fortsæt med at læse
