Varmen ligger som et vibrerende tæppe over det syntetiske græs. På plænen står fire unge mænd iført blå gummibælter med armene om hinandens skuldre. De skiftes til at tegne deres bud på strategien for holdets næste træk på skindet af en amerikansk fodbold.
Sekunder senere ligger læderkuglen i armene på modstanderen, og en fyr i en sort baseballkasket tonser mod de blå bælters baglinje med to drenges ånde i nakken.
En af dem kaster sig frem med strakte arme for at stoppe ham, griber ud, men får kun fat i luften og lander i et par rul over græsset.
»TOUCHDOOOOWN«, brøler fyren i den sorte kasket, så det runger mellem træerne, der omgiver banen. De blå bælter hamrer næverne i græsset af frustration.
På mange måder ligner det en idrætstime i en gymnasieklasse som alle andre. Men det er det ikke.
Det er Danmarks første forsvarsklasse.
I sommeren 2023 søgte eleverne ind på den dengang nyoprettede forsvarslinje på Baltorp Business Gymnasium. Her er de over tre år blevet forberedt på en mulig karriere i Forsvaret gennem undervisning med vægt på beredskab og sikkerhed.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at klassen fredag eftermiddag spiller flag football, en sport, der blev udbredt under Anden Verdenskrig, hvor de amerikanske tropper dyrkede disciplinen på deres militærbaser verden over.
Og selv om der er langt fra idrætsanlægget i Ballerup til 40’ernes Pearl Harbour, er krig ikke et fjernt begreb for 3.g-klassen, der til sommer får studenterhuen på.
Når den tid kommer, skal de træffe et afgørende valg. For deres fremtid, og for et Danmark under oprustning.
Vil de trække i uniform?
En drøm sat på prøve
20-årige Laura Nielsen er en af de elever i klassen, der ikke er i tvivl om, hvad hun skal, når eksamenerne er overstået. Søværnet. Det har hun vidst siden niende klasse, hvor hun var i en uges praktik i flåden og besøgte en fregat, der havde lagt til kaj i Korsør.
De brusende bølger, følelsen af at efterlade det velkendte, trygge liv på landjorden og komme væk fra alting. At være fælles om noget større. Det hele talte til hende, og hun blev draget af livet til søs.
For at tage et skridt i retningen af drømmen om at tjene i marinen, søgte hun ind på forsvarslinjen på handelsgymnasiet i Ballerup i 2023. Og siden da er hun kun blevet styrket i troen på, at hendes fremtid ligger i Forsvaret.
Sammen med sine 14 klassekammerater har hun blandt andet været på Forsvarsakademiet for at lære om cybersikkerhed, besøgt kaserner rundt i landet og været på Flyvestation Aalborg, hvor klassen blev vist rundt i et transportfly og en redningshelikopter – samt på overlevelsestur i Høvelte.
Især det sidste gjorde indtryk.
Men i begyndelsen af 2025, midt i 2.g, blev drømmen om Søværnet pludselig sat på prøve.
Laura Nielsen stod til Forsvarets Dag for at blive vurderet til optagelse i Søværnet. Her fortalte en læge hende, at hun skulle tabe sig, hvis hun ville have en chance for at blive godkendt.
25 kilo.
Det var en mavepuster. Men det skulle satme ikke være det, der stoppede hende, tænkte hun. Så i månederne efter vendte hun op og ned på sin hverdag, og i september samme år bestod hun vurderingen.
Siden har hun fået plads på Kongeskibet.
»Jeg blev sindssygt glad, da jeg så beskeden i min e-boks, og det var så fed en følelse at kunne ringe rundt og sige »jeg er FUCKING KOMMET IND« til min familie«, siger Laura Nielsen.
Hendes lyseblå øjne lyser op, mens hun mindes dagen.
Laura Nielsen fortæller, at flere fra forsvarsklassen har aftalt at dukke op og støtte hinanden, når det for alvor gælder. Hvad enten det er Amalie i bjørneskindshue foran Amalienborg, eller når hun selv lægger til kaj med Kongeskibet Dannebrog.
Håbet er, at værnepligten kan blive et springbræt til hendes endelige mål om at blive taktisk officer i Søværnet.
Hvordan har du det med muligvis at skulle i krig?
»Der er jo nogen, der skal gøre det«, svarer hun.
»Og hvis jeg dør for det, er det jo sådan, det er. Det er noget, jeg indstillede mig på, da jeg tog beslutningen, og nu er jeg afklaret«.
Intet mål om »dræbermaskiner«
Mens Danmark opruster og investerer milliarder i nyt forsvarsmateriel, kæmper Forsvaret fortsat med en mere grundlæggende udfordring: at få nok mennesker til at bære uniformen.
Det er netop i det spændingsfelt, at forsvarslinjen er opstået. Den blev skabt som et pilotprojekt i et officielt samarbejde mellem Forsvaret og NEXT Baltorp Business Gymnasium og startede i sommeren 2023. Siden har andre gymnasier oprettet lignende linjer.
Intentionen med forsvarslinjen er at give unge med interesse for Forsvaret mulighed for at tage det første skridt i den retning allerede efter 9. klasse, forklarer Rune Veigert, vicerektor på NEXT Baltorp Business Gymnasium.
Men målet er ikke, at eleverne skal søge videre i Forsvaret eller blive »dræbermaskiner i kampuniformer med sløringscreme i hovederne«, understreger han.
»Vi vil gerne præsentere de unge for en verden, der fylder mere og mere i medierne og i deres bevidsthed – og som rummer mange karrieremuligheder. Med forsvarslinjen giver vi eleverne et større oplysningsgrundlag at vælge ud fra, så de kan gå den vej, der er bedst for dem selv«.
HHX-uddannelsen følger de krav, den er underlagt, mens op til omkring 20 procent af undervisningen i klassen kan målrettes Forsvaret. Det sker blandt andet gennem udflugter og praktiske forløb under skolens devise: ’Tættere på virkeligheden’.
I dag går 38 elever på linjen fordelt på tre klasser, én på hver årgang. Det er færre end ventet, og målt på tilslutningen er initiativet ikke blevet den succes, man havde håbet på, medgiver Rune Veigert.
Det kan ifølge vicerektoren skyldes, at forsvaret er et emne, der splitter, at obligatorisk idræt ikke er særlig populært, og at nogen muligvis kan have fået et forkert indtryk af, at linjen fungerer som en direkte rekrutteringsvej til militæret.
»Til gengæld er trivslen blandt eleverne på forsvarslinjen rigtig høj – og højere end på resten af gymnasiet. Det kan vi se i de officielle trivselsmålinger«, forklarer han.
Hans indtryk er, at de små klasser og de mange udflugter, ikke mindst overlevelsesturen i Høvelte, har været med til at rykke eleverne tættere sammen.
Bager og brandslukning
Fællesskabet i klassen på 15 elever var noget af det, der trak Christopher Bonde til forsvarslinjen. Han skiftede til klassen i 2.g, hvervet af sin fætter Filip Spaniel, der lokkede med gode fester og en klasse, der ikke er splittet, som Christopher Bonde så ofte før har oplevet det i sin skolegang.
Og de tre år har indtil videre levet op til fætterens salgstale, forklarer Christopher Bonde, eller ’Chris’, som klassekammeraterne skriger efter ham på kunstgræsplænen.
Den 19-årige gut spiller med en iver, der gør det svært at tro, at han har været oppe klokken 04 for at passe sit job hos bageren ved Nørreport.
Få minutter inde i opvarmningsspillet løber han en af de andre gutter i gulvet, samler ham op med et håndtryk og giver ham grinende en undskyldning. Han glemte vist lige, at gummistropperne er til for at erstatte de fysiske tacklinger.
At klassen har idræt på B-niveau var også med til at overtale Christopher Bonde til at skifte gymnasie. Det er atypisk for handelsgymnasier, men er blevet vedtaget, da det er godt at være i god fysisk og mental form, hvis man vil være værnepligtig.
Og det er netop den vej, Christopher Bonde vil gå. Han har allerede sikret sig en plads som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, og på længere sigt er planen måske at blive brandmand.
»Jeg meldte mig, fordi jeg gerne vil give noget tilbage til samfundet. Og så synes jeg, at det er vildt interessant at lære om brandslukning og kemikalieudslip«, siger han og understreger, at det ikke er et fravalg af militæret, men et aktivt tilvalg af den civile vej.
»Selv om jeg da også godt gad at lave nogle skydeøvelser«.
Det hele hænger sammen
Tidligere på dagen var eleverne til virksomhedsøkonomi i et klasselokale med antikommunistiske plancher på væggene og mågeskrig mellem de dansende gardiner.
Eleverne holder på skift oplæg om udvalgte militærvirksomheder og bruger ord som »panserkøretøjer« og »produktionslogistik«, mens de indimellem bliver afbrudt af læreren, der fra bagerste række udfordrer dem med kritiske spørgsmål – den slags, de forventes at kunne svare på til den rigtige eksamen.
En af dem, der står på mål for sin forberedelse, er 20-årige Maja Buhl Dalgaard. Da hun søgte ind på forsvarslinjen, var det med en skepsis:
»Jeg kunne ikke forestille mig at skulle ned og ligge i en skyttegrav, eller gå ud i en skov og sige »bum«. Og det med at stå med et gevær ser lidt scary ud«.
Men hun lod sig overtale af Laura Nielsen, som hun tilfældigvis mødte på gangen første dag på gymnasiet. Det er hun glad for i dag, hvor hun har fået plads i beredskabet i Næstved.
Noget af det, hun har været særlig glad for, er, at hun i undervisningen er blevet konfronteret med den hårde verdenssituation.
»Truslerne mellem verdens stormagter kan være ret så skræmmende, men det, at vi bliver mødt med det i hverdagen og snakker om det, har givet mig en faglig distance til tingene. Det er lettere at overskue, når man kan se, hvordan det hele hænger sammen«, forklarer Maja Buhl Dalgaard.
Ved siden af tavlen, hvor hun holder sit oplæg, står en sølvpokal, et minde om hendes bedste dag i de tre år på forsvarslinjen: Hvid piknik.
Det er en tradition på handelsgymnasiet, hvor 3.g’erne mødes i Fælledparken og dyster i forskellige discipliner, drageflyvning og musikoptrædener. Og i starten af året vandt forsvarsklassen med et diss-track af de andre klasser under titlen ’Engangsgrill med kylling i’.
Selv om forsvarsklassens hverdag ikke er helt almindelig, ligner de en gymnasieklasse som alle andre.
