Leder afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Ane Halsboe-Jørgensen slap for let for fortielse.

Samrådet med Ane Halsboe-Jørgensen er et trist punktum for en trist sag, der siger meget om danske politik

Lyt til artiklen

Det var stormen, der aldrig kom i land. Kritikken af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i skandalen om den såkaldte arbejdspligt og konsekvenserne for danske adopterede fes fuldkommen ud. Da Folketinget torsdag havde ministeren i samråd om sagen, var det i et lille, halvtomt lokale, hvor kun to politiske ordførere overhovedet gad tage ordet. Et trist punktum for en trist sag, der siger meget om dansk politik.

Fakta er ikke til diskussion. Ministeren fortiede aktivt for Folketinget, at lovændringen om arbejdspligt også ville ramme adopterede. Med helt åbne øjne ville ministeren forværre vilkårene for en gruppe danskere, der intet forkert har gjort, og som decideret er blevet hentet til landet. At regeringen på den måde er villig til at ofre lighed og retfærdighed for at stramme skruen endnu mere over for ikkevestlige indvandrere – hvad der helt åbent er det overordnede formål – er i sig selv beskæmmende. Loven vil ifølge eksperter koste omkring 150 millioner kroner årligt, og effekten er selv over for den tiltænkte målgruppe meget tvivlsom.

Men at Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu blot med en undskyldning slipper afsted med at have fortiet konsekvenserne for Folketinget, er mindst lige så slemt.

Klimaminister Lars Aagaards (M) brøde med at undlade at fremsende en pressemeddelelse til Folketinget og orientere ministeriet før politikerne om forsinkelser, som var lige ved at koste ham ministerposten, blegner i sammenligning.

Ved at lade Ane Halsboe-Jørgensen slippe så let sender Folketinget et klart signal om, at det ikke er så galt endda at fortie oplysninger for politikerne. Hvis bare hensigten er den rette. Det er den tydeligvis, når det gælder om at gå efter de ikkevestlige indvandrere. Der gør det intet, at oplysninger bliver fortiet, og uskyldige grupper rammes. Hvilket stadig er tilfældet. Vel bliver adopterede nu undtaget fra arbejdspligten, men børn af danske diplomater, danske studerende på udlandsophold eller udsendte for danske virksomheder, der er født eller har været med i udlandet, bliver stadig straffet med dårligere rettigheder på livstid. Skandalen ruller videre.

Marcus Rubin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her