Nu har 658 hold spillet. To står tilbage. Silkeborg IF møder FC København i pokalfinalen, dansk herrefodbolds fineste enkeltstående kamp. Før kampen synges ’Der er et yndigt land’. Det er en stor dag. Alt er på spil. Vinderen får ud over evig ære og sit navn på pokalen adgang til Europa.
I divisionssystemet spiller man sig langsommeligt op, række for række, her vinder de største budgetter over tid, men i pokalen kan alle spille sig videre. Benjamin kan lave en tunnel på Goliat, amatørholdet slå superligatruppen. Miraklet kan ske. Det ved de i Nykøbing Falster og Skagen.
Måske i år, måske bliver det i år. Åh, gid det bliver i år.
DESVÆRRE behandler arrangøren, Divisionsforeningen, pokalen som et uelsket stedbarn.
Miraklet sker aldrig, for Divisionsforeningen tilgodeser de store hold, f.eks. med dobbeltkampe i både kvart- og semifinaler. Det giver nok flere tv-rettigheder at sælge, men små hold overrasker næppe to gange.
Tilskuerne tilgodeses ikke. Kvartfinalerne spilles i december og må af lyshensyn ofte spilles midt på en hverdag. Fans går også på arbejde. Skal der spilles på stadion med lys, rykkes kampe fra det lille til det store holds stadion. Endnu en fordel.
Tv-seerne er også udfordrede. Divisionsforeningen har solgt rettighederne til alle kampe, også finalen, som vises på Viaplay Sport, der kræver Viaplays dyreste abonnement.
I år er selv finalen ramt. Den skulle være spillet på Brøndby Stadion, men fordi FCK er med, har politiet frarådet det. Divisionsforeningen rykkede for få uger siden kampen til MCH Arena med plads til 12.000 tilskuere. En flad folkefest.
Andre steder spilles pokalfinalen altid samme sted. I Berlin på Olympiastadion, i London på Wembley, i Rom på Stadio Olimpico. På samme måde bør pokalfinalen, som landskampe, spilles på Danmarks største stadion, så så mange som muligt kan være med til festen. Lige nu er det Parken, FC Københavns hjemmebane, men den fordel kan neutraliseres ved begavet billetsalg.
Vi har brug for folkefest, fællesskab og fredelig rivalisering. Vi har brug for at tro, at mirakler kan ske. Måske næste år.
fortsæt med at læse
Det burde ikke ske i et af verdens rigeste lande
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.