Rugemødre. Alene ordet virker på mange stærkt grænseoverskridende, og det skal også være meget reguleret. At kommercialisere skabelsen af livet er en farlig vej at gå, og det er fornuftigt, at Danmark er gået forsigtigt frem. Modsat mange andre lande er kommercielle rugemødre ikke lovlige i Danmark. Men det er frivillige rugemødre, det såkaldte altruistiske surrogatmoderskab, hvor kvinder uden betaling bærer børn for par, som ikke selv kan få børn, til gengæld.
Problemet er, at selv om det altruistiske surrogatmoderskab er lovligt, kan man ikke få sundhedsfaglig hjælp til befrugtningen i Danmark. Den skal man rejse til udlandet for at få, og det kan hurtigt blive en meget bekostelig affære. Parret i DR-serien ’Far, far og børn’ brugte ifølge dem selv omkring en million kroner på at blive forældre med en frivillig rugemor.
Eftersom ikke alle har en million kroner, skaber det et klart socialt skel. Men hvorfor skal det være sådan? Hvis det er lovligt at være frivillig surrogatmor, burde det være oplagt, at man på lige fod med andre kan få sundhedsfaglig hjælp til den kunstige befrugtning i Danmark. Sidste år anslog social- og boligministeriet, at der hvert år bliver født cirka 100 børn af rugemødre i Danmark, der er resultatet af fertilitetsbehandlinger i udlandet. De nuværende regler tvinger altså reelt folk til udlandet.
Nu har syv danske frivillige surrogatmødre stillet et borgerforslag om at give ret til det og samlet over 51.000 underskrifter. Borgerforslaget skal i den kommende tid behandles af Folketinget, der bør ophøje det til lov. I regeringen er det indtil videre kun Moderaterne, der støtter op, men det bør også Socialdemokratiet og Venstre gøre, når forslaget kommer til behandling. At betale andre kvinder for at leje deres livmoder er et moralsk skyggeland, som har store etiske udfordringer. Men på frivillig basis at hjælpe andre med at blive forældre er en smuk og generøs gerning, som staten ikke bare bør tillade, men aktivt støtte.
fortsæt med at læse
