Det er ikke en hemmelighed, at demokratiet er truet. Ifølge Freedom Forum har frihed og demokrati været på global retræte i to årtier.
Var nogen i tvivl, viste genvalget af Trump i USA, at selv de største, ældste og mest magtfulde demokratier ikke er immune. Herhjemme viste magtudredningen før sommerferien, at selv om det danske demokrati er robust, er der også store udfordringer. Den offentlige samtale er presset af sociale platforme, de politiske processer bliver mere og mere uigennemskuelige og centraliserede, og den stigende ulighed får stadig større grupper til at føle sig afkoblet fra samfundet.
Det tjener Danmark til ære, at vi får kortlagt problemerne, men der skal også konkret handling til. Det er næsten trekvart århundrede siden, at grundloven og dermed demokratiets basale spilleregler blev opdateret. Stemmealderen har været uændret på 18 år siden 1978.
At ændre grundloven er en større operation, men stemmealderen kunne lettere sænkes. Det har den britiske regering for nyligt besluttet at gøre – der skal stemmeretten sænkes til 16 år. Om stemmealderen skal sænkes, og om 16 år er den rette aldersgrænse, kan diskuteres. Men noget bør gøres for at styrke de unges engagement i demokratiet.
En undersøgelse foretaget af YouGov viste i år, at støtten til demokratiet blandt unge europæere er hastigt dalende. Ud af godt 6.700 deltagere mellem 16 og 26 år mente kun 57 procent, at demokrati er den bedste styreform – et fald fra 70 procent i 2021. Næsten en tredjedel var enten helt ligeglade med styreformen eller mente, at et autoritært styre er acceptabelt. Undersøgelsen omfattede ikke Danmark, men intet tyder på, at det står bedre til her. Faktisk viste en anden undersøgelse med 23 lande for et par år siden, at danske elever i 8. klasse var dem, hvor færrest regner med at blande sig i samfundets styring.
Det er fem år siden, at Demokratikommissionen, der blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd, foreslog at nedsætte stemmealderen til 16 år, men det kickstartede ingen debat om unges demokratideltagelse. Tværtimod bruger Folketinget sin tid på at udelukke unge i 8., 9. og 10. klasse fra at diskutere kontroversielle emner som Gaza-krigen til skolevalget. Den slags formynderi kan næsten kun svække unges tiltro til demokratiet. Der er brug for at give unge mere medbestemmelse og ansvar – ikke mindre. Jo mere og jo tidligere demokratiske værdier grundfæstes i nye generationer, desto bedre. Hvor er Folketingets plan for at engagere unge i folkestyret?
---------------------
Rettelse: I en tidligere version stod der, at det er mere end trekvart århundrede siden, at grundloven blev revideret. Men det var i 1953 - for 72 år siden.
fortsæt med at læse
