Paddehatteskyen, ikke de 140.000 mennesker bomben dræbte, blev symbolet på den chokerende nye tidsregning, verden fik 6. august for 80 år siden, da det spaltede atom blev brugt, som dets fremmeste teoretikere havde frygtet. Modsat den nøgne, grædende pige, der løb på landevejen et sted i Vietnam, blev den ultimative gru, som ramte Japan, til en visuel abstraktion, selv om rædslen var helt konkret: Det begyndte at regne sort i dagene efter atomeksplosionen. De overlevende drak regnens dråber. De var radioaktive.
Stanley Kubricks sorte komedie, ’Dr. Strangelove’, skildrede den atomare absurditet og paranoia, men ellers manifesterede a-bomben de kommende år sig mere abstrakt i kunsten. Da han blev bedt om at retfærdiggøre sine drypmalerier, svarede Jackson Pollock i 1950:
