Kazue Futagawa sad på postkontoret i Hiroshima, da bomben detonerede 600 meter over hans hoved. Døden kom på et splitsekund. Et lysglimt efterfulgt af en 4.000 grader varm ildkugle, der opløste alt i to kilometers omkreds.
På sin vis var han heldig. Længere væk fra bomben flåede trykbølgen hud og kød af mennesker og brændte ind til knoglerne, men der skulle gå timer, eller i værste fald dage, i ulidelig smerte, før de endelig fik fred.


























