Det er svært at forestille sig en politisk skandale med så mange dimensioner som minksagen. Først blev minkene beordret dræbt uden fornøden lovhjemmel i panik under coronakrisen. Så blev nogle af de afgørende sms’er om beslutningsgangen slettet, og som det er kommet frem de senere uger er de modsat regeringens gentagne forsikringer ikke for alvor forsøgt genskabt. Nu ruller udbetalingerne af de erstatninger, som Folketinget dengang bevilligede minkavlerne, og er så absurd store, at det er svært at begribe. Den samlede regning forventes nu at lande på små 30 milliarder kroner – 5.000 kroner per dansker – hvilket er mere end 20 milliarder kroner mere, end regningen ifølge Erhvervsministeriet var blevet, hvis man havde ladet domstolene udmåle erstatningen.
Det viser et folketingssvar, og det er værd lige at gentage. Folketinget har lavet en ordning, der giver minkavlerne mindst 20 milliarder kroner mere i erstatning end de var berettiget til. Alene Tage Pedersen, formanden for Kopenhagen Fur, og de selskaber han er knyttet til har allerede fået mere end 400 millioner kroner i erstatning og eftersom der indtil videre kun er truffet afgørelse om mindre end halvdelen af minkerstatningerne kan beløbet sagtens blive højere.
Men kunne man forudse det dengang? Ja, det kunne man. Rasmus Prehn, den daværende fødevareminister, der stod i spidsen for forhandlingerne, siger til Ekstra Bladet, at han allerede da var klar over, at erstatningerne gik »over gevind«. Det må man sige, og det er en skandale, at ministeren ikke råbte vagt i gevær dengang. Men skylden er langtfra kun Rasmus Prehns eller resten af den daværende socialdemokratiske regeringstops. Venstres formand Troels Lund Poulsen og Liberal Alliance var i høj grad med til at presse erstatningerne i vejret for at genere regeringen, og både SF og de radikale accepterede med åbne øjne også de helt urimelige overpriser.
At ingen var synderligt optaget af skatteborgernes interesser, og at staten nu forærer en lille gruppe tidligere minkavlere Joakim von And-agtige formuer, er en skændsel for både den daværende S-regering og folkestyret.
fortsæt med at læse
