For 15 år siden troede verden ikke sine egne øjne, da den tunesiske frugtsælger Mohammed Bouazizi satte ild til sig selv i protest mod diktaturet, og de omsiggribende demonstrationer tvang magthaveren Ben Ali på flugt. I løbet af det følgende år blev diktatorerne i Egypten og Libyen væltet, og regimerne i Syrien, Bahrain og Yemen sat under voldsomt pres.
I dag ved vi, at ’foråret’ endte skralt. Eller rettere: Vi ved, hvor galt det kan gå, hvis diktatoriske magthavere ikke vil lytte til deres befolkninger. Syrien blev kastet ud i 14 års borgerkrig med en halv million dræbte, før diktatoren Bashar al-Assad sidste vinter gav op og stak af. I Yemen kostede det diktatoren Ali Abdullah Saleh livet i en borgerkrig, som endnu raser. I Bahrain er de ledende demokrati-forkæmpere – som den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja – fængslet, og befolkningen knægtet af regimet. Og i Egypten har en ny militær diktator, Abdel Fattah al-Sisi, for længst taget magten.
