Dødsstraf er en elendig idé. Selv om der ikke er et forbud mod henrettelser i FN-pagten, er dødsstraf en moralsk forbrydelse og ofte et redskab for autoritære regimer i deres iboende afmagt. Stater som Iran, Kina og Saudi-Arabien hører ikke overraskende til de flittigste brugere af statslig aflivning.
Nu slutter Israel sig til flokken. Det er staten ikke ene om i Mellemøsten. Men det er ikke en ’normalisering’ i forhold til nabolaget, som Israel kan være stolt af. Tværs over Mellemøsten praktiseres også censur, tortur og manglende retssikkerhed m.m.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

