På fødselsattesten stod der Søren Jacobsen, men alle kendte ham som Sanger Søren. I fire årtier stod Søren på gader og stræder i det centrale København og sang sin version af den danske sangskat. Stemmen var ikke altid lige harmonisk, men både den og Søren var unikke. Der var ingen som ham. Havde man sin faste gang i byen, var man aldrig i tvivl om ejermanden, når han lod stemmen gjalde. Nu er han død, bare 53 år gammel. Meget passende for hans liv og virke kom oplysningen fra værestedet Gang i Gaden.

Med Sanger Sørens død dør mere end blot han selv. Han var på mange måder den sidste af de gamle originaler i byen. I 80’erne og 90’erne, da København var en fattigere og mere nedslidt by – langt fra nutidens turistmekka og skyhøje boligpriser – var der flere som ham. Originaler, sære og skæve skikkelser, som alle kendte. Der var naturmærkemanden Kristian, der med høflig stemme faldbød gamle naturfrimærker. Der var Boogie-Preben, der dansede breakdance og electric boogie om natten på Strøget, mens fulde unge kastede mønter efter ham. Og der var Hejremanden, der i årtier fodrede fiskehejrer på Frederiksberg.