DETTE VAR UGEN, da Danmarks største bogklub fyldte 40 år. Siden 1966 har Danmarks svar på USA’s Book of the Month Club, Gyldendals Bogklub, solgt bøger til sine medlemmer. Og der har aldrig været flere medlemmer, end ikke i 1970’ernes storhedstid for bogklubber overalt i verden. I dag er der 210.000 medlemmer i Gyldendals Bogklub, som har konkurrence fra en lang række andre klubber hos forlagene Egmont, Bonnier og Aschehoug og hos Gyldendal-gruppen selv. Året 2006 er et stort år for bogklubber – et faktum, der slet ikke passer med de gængse påstande om, at det danske samfund nu er så fragmenteret, segmenteret og blottet for sammenhængskraft, at den slags ikke længere kan lade sig gøre. Det kan det. Åbenbart. DER ER RIGTIG mange danskere, som gerne vil læse den samme bog, ’Hundehoved’ f.eks. Ligesom der er rigtig mange danskere, som gerne vil se den samme tv-serie, ’Ørnen’ f.eks. Når noget har kvalitet og bredde, så melder det store publikum sig. Nu som før – ja, ofte mere nu end før. Men en hærskare af segmentanalytikere og fragmentationseksperter vil kunne forklare, at sådan noget som en bogklub er aldeles i strid med samfundets individualisering, ja, udtryk for en gammeldags publicistisk tankegang, der er lige så forældet som betalingsaviser, galocher, flyvende dinosaurer og hestesporvogne. Eneste forstyrrende element for iagttagelserne er, at virkeligheden viser noget andet. Hvorfor? MÅSKE, for det første, fordi samfundet faktisk ikke er så fuldstændig fragmenteret, som rygtet går. Måske, for det andet, fordi det er et spørgsmål om lyst og vilje. Den forlægger, museumsdirektør, filmproducent, tv-, radio- eller avisredaktør etc., som har lyst til at møde så stort et publikum som muligt med så høj kvalitet som muligt, kan faktisk gøre det. Det er ikke nødvendigvis nemt, og man har ikke nødvendigvis heldet med sig, men muligheden foreligger. Der er intet i den aktuelle samfundssituation, som hindrer et meget stort, frivilligt fællesskab om kulturelle udtryk af høj kvalitet. Spørg bare markedet. Bogmarkedet for eksempel.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
