Først skabte den tysk-russiske aftale om en gasledning imellem de to lande under Østersøen stærke følelser i de baltiske lande og Polen, fordi den således forbigik dem som traditionelle transitlande. Det er en politisk straf fra Moskva, for at de har valgt den tidligere russiske hersker fra til fordel for EU og NATO, lød det fra Warszawa og Vilnius. Nu er der også skabt stærke følelser imod gasledningen i Sverige, da den en del af vejen vil komme meget tæt på den svenske kyst. Miljøeksperter råber vagt i gevær, men de sikkerhedspolitiske problemer bekymrer flere, da der bliver tale om russiske aflytningsposter og soldater langs rørledningen. Øget russisk militær tilstedeværelse ved Sveriges kyst tvinger svenskerne til modtræk, og de har anmodet det danske forsvarsministerium om at vurdere sagen. Men for Danmark har det hidtil mest handlet om udsigten til, at vores selvforsyning rinder ud. Det har bragt os med på det russiske gasmonopol Gasproms vogn. I juni indgik det danske energiselskab DONG en aftale med Gasprom om store leverancer fra 2011 igennem den omstridte gasledning. Der er intet principielt i vejen for at købe russisk gas. Problemet er imidlertid, at det kan bringe Danmark med i det russiske spil, der går ud på at indgå bilaterale aftaler. Rusland modarbejder ønsker om fælles fodslag i EU, når det gælder energisikkerheden, og Gasprom har advaret om, at det kan tænkes at omdirigere gas fra EU-markeder til især Kina. Den trussel skal næppe tages alvorligt, da det kræver milliardinvesteringer, som hverken Kina eller Gasprom synes parat til. Det største problem er formentlig, at Rusland ikke producerer gas nok til at garantere alle EU-landes energisikkerhed. Russiske og internationale eksperter forudser, at Gasprom ikke vil være i stand til at indfri alle sine løfter. Og en ny rapport fra Ruslands handelsministerium advarer om, at allerede fra næste år vil Gasprom ikke kunne indfri sine eksportforpligtelser uden at svigte hjemlige kunder. Det er således et højt spil om sikkerheden for gasleverancerne, hvor Gasprom allerede dækker 40 procent af EU-landenes behov. Og det er samtidig også et nyt spil om militær sikkerhed.