Spillet om Ungdomshuset på Jagtvej i København har allerede budt på retssager, gadekampe og gammeltestamentlig stædighed fra det såkaldte Faderhus, der ejer huset. Og nu er der så opstået et politisk slagsmål, som minder mere om børnehave end om ungdomshus. Venstre har jo længe brugt Københavns Rådhus til tvangsanbringelse for adfærdsvanskelige børn af partiet. Pragteksemplaret er p.t. kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen, som Venstres ledelse hver morgen beder til, at Søren Pind ikke får makkerskab af i Folketinget. Geertsens bud på løsning af konflikten på Jagtvej har hidtil været den totale bykrig: politiet ind, de unge ud. En overgang virkede det, som om også den socialdemokratiske overborgmester, Ritt Bjerregaard, så denne ’løsning’ for sig, men hun er gradvis kommet på mere konstruktive tanker. Og disse tanker er ikke mindst bragt på gled af en privat fond under ledelse af advokat Knud Foldschack. Fonden har, efter at have opgivet at købe Faderhuset ud af Ungdomshuset, nu flyttet fokus til et andet hus på Jagtvej, den såkaldte Brandstation, som ejes af Københavns Universitet – der ikke bruger den tomme og faldefærdige bygning. Her kunne de unge måske få deres hus. Men det er ikke krig nok for prægtige unge Geertsen. For at blokere for fredsbestræbelserne har han derfor opfundet en original børneleg: Han påpeger den ene kommunalt ejede bygning efter den anden, som kunne være et ungdomshus, men som han selv ville modsætte sig, at man gjorde til ungdomshus. Et initiativ drevet af samme logik, som i en novelle af Benny Andersen driver en mand til hver dag at stille sig ved en pølsevogn og meddele, hvad han i dag ikke kunne tænke sig at spise. MARTIN GEERTSEN er imod sine egne forslag, men fremsætter dem for at få Ritt Bjerregaards og den velgørende fonds forslag til at ligne forsøg på at sætte de unge ind i andre huse end dem, Københavns Kommune selv ejer. En elskelig tankegang, som videnskabsminister Helge Sander straks så skønheden i, hvorfor han på det undrende universitets vegne kraftigt afviste at forhandle om ruinen, som ingen bruger. Intet under, at der er krig i verden.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
