Mon ikke man altid har skullet være voksen for at indse retstavningens velsignelser? I hvert fald synes det at være en naturlov, at skoleelever opfatter staveord som noget, der er opfundet for at genere dem. De seneste fem års tilbagegang i folkeskoleelevernes karaktergennemsnit i retstavning skyldes imidlertid ikke alene elevernes manglende sans for dansk retstavning. Ud over at være påvirket af deres foretrukne kommunikationsform, sms’en, som giver større street credibility, jo mere mundtligt og opfindsomt den er skrevet, er kravene til deres skriftlige færdigheder blevet skærpet. Danske skoleelever, både i folkeskolen og i gymnasiet, skriver langt mere – på flere sprog – end deres forældre gjorde, da de gik i skole. Bag tallene gemmer der sig også store forskelle på gode og dårlige stavere. For de sidstnævnte gælder desværre, at stavningen ikke er deres eneste problem. De må ofte forlade folkeskolen uden at kunne hverken læse eller skrive. Med de hjælpemidler, de unge i dag har til rådighed i form af stavekontrol, ordbøger og søgemaskiner, betyder det da overhovedet noget, om de selv kan stave? Selvfølgelig gør det det. Ikke mindst for dem selv. At kunne formulere sig skriftligt på et sprog hører med til at kunne udtrykke sig. For dansk retskrivning bliver jo ikke afskaffet, fordi flere i de yngre generationer bliver usikre stavere. Til gengæld vil det betyde mange dårlige oplevelser for dem, der aldrig lærer at stave. Det kan de ordblinde tale med om. Det er sproget, der sætter os i forbindelse med andre og skaber et fællesskab. Slækker man på kravet til de unges skriftlige kommunikationsevne, slækker man også på ’samforståelsesevnen’ i samfundet. Det er alvorligt og især i en tid, hvor den skriftlige kommunikation dominerer i en grad, så selv kolleger, der sidder fem meter fra hinanden på arbejdspladsen, hellere skriver en e-mail end taler med hinanden. Retstavningen har ikke blot en praktisk og dannelsesmæssig betydning. Der er også noget helt basalt æstetisk i det: Ligesom farver, der er sat forkert sammen, ser sproget grimt ud, når det er forkert. Men måske forholder det sig bare med stavningen som med sproget i det hele taget: Man skal ikke sjuske.