0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vores DR

Politikerne har et ansvar

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi ynder alle sammen – også her i spalterne – at kritisere DR. Den nye TV-avis er for poppet. En dokumentar er for hård ved regeringen. Hvorfor var ’Bryggeren’ ikke lige så god som ’Matador’? Og så videre og så videre. Sådan skal det også være, for DR er vores, og vi har lov til at stille krav.

Men i nødens stund – og lige nu er DR i nød – er det vigtigt at huske, hvor meget DR betyder for den basale livskvalitet her i landet. DR sætter en standard for, hvad nyhedsjournalistik i tv og radio er. Hvis DR ikke fandtes, er der ingen grund til at tro, at et snart privatiseret TV 2 ville fastholde den. Endnu mere usandsynligt er det, at tv-dramaer som ’Rejseholdet’ og ’Forbrydelsen’ ville være der til at samle nationen om fælles oplevelser uden DR. Det er hverken Shakespeare eller Kierkegaard hver gang, men det er kulturgoder, hvis fravær ville gøre Danmark til et fattigere land at leve i. I et større land ville den slags måske kunne produceres af private medier. Men der findes nu engang kun godt fem millioner danskere; skal der findes tv i topkvalitet herhjemme, kræver det, at fællesskabet gør det muligt.

DET ER ikke altid usundt for en stor organisation at spare. Det kan være en gevinst at blive tvunget til at prioritere og forny. Men baggrunden for den nu fremlagte spareplan er problematisk. At DR-byggeriet er kørt af sporet, har meget lidt med medievirksomheden DR’s journalistiske og kunstneriske styrker og svagheder at gøre. Hvis nogen skal ’straffes’ for det, er det ledelsen og byggefirmaerne, ikke medarbejderne, endsige seerne og lytterne. Lige så rimeligt det er med en stram omkostningsstyring, lige så problematisk er det at lade overskridelser på anlægsbudgettet føre til store forringelser af den daglige drift – programvirksomheden. Den slags giver mening i en privat virksomhed, men ikke i en offentligt ejet kulturinstitution. Hvis Statens Museum for Kunst var blevet for dyrt at bygge om, ville vi heller ikke lade det gå ud over åbningstiderne eller samlingerne.

Politikerne bør derfor holde nøje øje med, hvad der lige nu sker i DR. Et vist pres på budgetterne kan som sagt ligefrem virke stimulerende på kreativitet og fornyelse. Men der er en smertegrænse, der ikke bør overskrides. Ikke af hensyn til medarbejderne, der ligesom andre steder i samfundet må leve med, at de ikke er livstidsansatte. Men fordi DR er vigtig for os alle. Hvis DR slækker på sine ambitioner og presses til at svigte sin grundlæggende oplysningsforpligtelse, er det hele det danske samfund, der rammes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce