0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinder

Flertal og mindretal døjer med forskelsbehandling

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bemærkes stadig som noget særligt, når ’en kvinde’ rykker ind i positioner, hvor mænd plejer at dominere. I denne weekend overtager ’en kvinde’ ledelsen af Sveriges socialdemokrati. I USA forsøger ’en kvinde’ at blive næste beboer i Det Hvide Hus. Og i Danmark bemærkes det fortsat som mønsterbrud, når ’en kvinde’ med indvandrerbaggrund opnår en høj uddannelse og økonomisk selvstændighed.

Det er ufatteligt, at det stadig ses som noget særligt. Verden har trods alt kendt til ’kvinder’ som både nobelpristagere og som f.eks. Indiens og Israels regeringsledere, ligesom ’en kvinde’ i dag er Tysklands kansler. Men i Danmark har vi pinligt nok til gode at opleve en kvindelig regeringsleder.

NÅR DET NU er 92 år siden, at kvinder fik stemmeret her til lands, kan den manglende konkrete ligestilling på indflydelsesrige poster – og blandt de bedst betalte i erhvervslivet – ikke bortforklares med statistisk tilfældighed. Vi hænger fast i en nedarvet forskelsbehandling og en tradition for, at mænd afløses af andre mænd af samme støbning.

Problemet er synligt i både top og bund af samfundets rangstiger og såvel hos det etnisk-religiøse flertal som hos Danmarks nye mindretal af andre etniske, kulturelle og religiøse orienteringer. Alligevel har vi en tendens til at »tale om ligestilling, som om det var en særlig dansk værdi, som indvandrerne har svært ved at forstå«, som Güzel Turan fra Kvinfo sagde her i avisen i torsdags.

LIGESTILLING skal selvsagt understøttes og muliggøres på enhver måde fra samfundets side – ligesom samfundet er nødt til at støtte og forsvare kvinder og piger, der mod deres vilje undertrykkes eller forskelsbehandles i strid med loven. Og i betragtning af at kvinder i Danmark oplever forskelsbehandling, når det gælder både indflydelse og økonomiske vilkår, har Turan ret i, at det ikke giver mening at begrænse problemet med ligestilling til bestemte grupper.

Ifølge en frisk rapport fra Integrationsministeriet står det sløjt til med ligestillingen blandt ’indvandrere’. Men lykkeligvis er der masser af mønsterbrydere. Hvis flertalssamfundet også tog sine forsæt om ligestilling alvorligt, var vi på vej. Alle parter kunne passende gribe i egen barm.



  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere