Bilmetaforerne stod i kø, da finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går fremlagde regeringens forslag til finanslov for 2008. »Nu letter vi trykket på speederen, vi fører nøjere regnskab med benzinen i den offentlige sektor, og så prøver vi at få motoren til at gå lidt længere på literen«, sagde han og fulgte op med en sang om, at regeringen skam havde »greb i rattet«. Der var ifølge finansministeren sket »noget« siden august sidste år, som havde nødvendiggjort, at samtlige ministerier i år nu kun må bruge 99 pct. af deres driftsbudget – mod så til gengæld at bruge 101 pct. i 2009. Det blev i forbifarten fremhævet, at det især var de pengepolitiske stramninger i verden uden for Danmark samt kommunernes grove misligholdelse af deres budgetter, der havde gjort udslaget. Ikke et ord om regeringens egne skattelettelser for 10 mia. kr. Ikke et ord om, at regeringen for nylig har været med til at fremrykke en bebudet lønstigning til de offentligt ansatte. Ikke et ord om, at regeringen – midt under valgkampen og til stor selvfejring – sådan set selv godkendte kommunernes budgetoverskridelser. Ja, der er sandelig sket ’noget’ siden august. FINANSLOVEN ER desværre et typisk eksempel på, at VK-regeringen efterhånden har gjort det til en politisk strategi at hoppe fra tue til tue. Den udkæmper ét slagsmål – f.eks. med kommunerne – for dermed at åbne døren for et nyt i en ikke særlig fjern fremtid. Det er vel at mærke den samme regering, som ved sin tiltrædelse i 2001 gjorde et stort nummer ud af, at den ville arbejde langsigtet og strategisk. Med finansloven for 2008 sætter den imidlertid en tyk streg under sin mangel på fremsyn, lederskab og evne til at foretage de prioriteringer, som skal gøre politiske visioner til virkelighed. Af frygt for det næste slagsmål, må man antage? I stedet har den valgt grønthøstermetoden, som er og bliver den idéforladtes politik. Nu skal alle områder holde for og skære 1 pct. af det kommende års driftsudgifter. Uden omtanke for de særlige forhold, som altid gør sig gældende på det enkelte område. Man kan – for nu at tage et eksempel – spørge, om det er det rette tidspunkt at skære 1 pct. af handelsskolernes erhvervsuddannelsers budget. De kæmper på den ene side med enorme frafaldsproblemer, på den anden side med en målsætning om, at 95 pct. af en årgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Det hænger da ikke sammen. pap