0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

A-lærer

Ny læreruddannelse kan styrke alle nye lærere

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Akademiske skolelærere på vej’. Det var den ildevarslende overskrift i en række medier i går. Uha, uha, det lød slemt. Næsten som om det var dræbersnegle og ikke skolelærere, der var på vej. Men er det nu så slemt at få skolelærere uddannet på et universitet? Nej, ikke hvis det bliver gjort på den rigtige måde, og netop derfor er der kun god grund til at hilse de nye universitetsbaserede uddannelser velkommen.

DEN konkrete anledning til gårsdagens overskrift var en politisk aftale mellem regeringen og Ny Alliance om, at Aarhus Universitet får mulighed for at oprette en femårig læreruddannelse fra sommeren 2009. Tidligere har bl.a. også Københavns Universitet udtrykt interesse for at uddanne folkeskolelærere.

Når det grundlæggende er positivt, at universiteterne begiver sig ind på lærerseminariernes terræn, er det, fordi behovet er der. Af flere årsager er den seneste reform af læreruddannelsen ikke tilstrækkelig. Vigtigst i denne sammenhæng er dens manglende fokus på at sikre en stærk forskningstilknytning: På et tidspunkt, hvor de krav, der stilles til lærernes undervisning og kompetencer, er under forandring – og undervejs til det mere komplekse – er der mere end nogensinde behov for fast grund under fødderne. Det er det behov, som en forskningsbaseret uddannelse vil komme i møde. Både lærere og elever fortjener, at folkeskolens metoder og undervisningsforløb bygger på reel viden om, hvad der virker og ikke virker.

Går det oven i købet til på rigtig vis, er der begrundet håb om, at de nye forskningsbaserede læreruddannelser vil bane vej for, at universiteter og seminarier over hele landet – og dermed i fuld skala – åbner op for et tættere samarbejde med hinanden. Målet er netop ikke at skabe A- og B-lærere – som det har været fremført – men at skabe et komplet kollegium af A-lærere. At det så kræver, at der til en begyndelse er nogle, der løber foran, er nu engang fremskridtets nødvendighed.

Skeptikernes bekymringer skal naturligvis tages alvorligt. Det er f.eks. vigtigt at skelne mellem akademiserede lærere og forskningsbaserede lærere: Vi har brug for at styrke lærernes faglige beredskab, ikke for at uddanne dem på et teoretisk niveau, der rækker langt ud over skolen.

Man skal i det hele taget gå ind i en tæt dialog om indholdet i de nye læreruddannelser. Man kunne ønske, at oppositionen ville forfølge samme spor – i stedet for per automatik at råbe forligsbrud. pap

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere