0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sygdom

Uligheden stortrives i det danske sygehusvæsen

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Solidariteten er på spil«, skrev tidligere formand for Etisk Råd overlæge Ole Hartling i en opsigtsvækkende Kronik i torsdags: Det danske sundhedsvæsen er truet, lægeløftet er under pres, og forholdet mellem læge og patient er under dramatisk forandring: Tillid er på vej til at blive afløst af mistillid, og mens der hidtil har regeret et behandlingsprincip om, at man bliver hjulpet efter tur og behov, bliver man i dag fortsat »hjulpet efter tur og behov – medmindre man altså betaler for at komme foran andre«. En dyster diagnose, og Ole Hartling er ikke hvem som helst i sammenhængen. Netop derfor er der grund til at tage hans advarsel alvorligt.

FOR SELV OM det måske kan være svært at føre konkret bevis for, at solidariteten allerede nu har lidt et knæk, er det på ingen måde svært at dokumentere, hvordan uligheden har sneget sig ind i alle afkroge af sundhedssystemet.

Ser man på befolkningens adgang til sundhedsydelser, er der i dag 700.000 danskere, der er mere privilegerede end de små 5 millioner andre. De har nemlig en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, som betyder, at kødannelse kun er noget, de oplever i supermarkedet. Det er da en ulighed, der er til at forstå, oven i købet en fradragsbegunstiget en af slagsen, og dermed en ordning, som samfundet er med til at sanktionere og lade få frit løb.

Ser man på konkurrenceforholdet mellem de offentlige og private sygehuse, løber uligheden kun endnu stærkere. Dels fordi de offentlige har større udgifter og forholdsvis færre indtægter. Dels fordi de private er vidunderligt fri for alverdens forpligtelser: De har ingen forskningsforpligtelse, ingen uddannelsesforpligtelse, ingen forpligtelse til akut behandling, ingen forpligtelse til at udføre komplicerede operationstyper, osv. Så længe de opfylder den ’købmandsaftale’, de har indgået med staten, kan de såmænd sagtens betale de gode læger op til 30-50.000 kroner for en dags arbejde – hvilket pudsigt nok betyder, at de gode læger gerne stiller op i det private og dropper deres engagement i det offentlige. Alt i alt et temmelig ulige konkurrenceforhold, der kun er blevet cementeret af den skæbnesvangre nedsættelse af ventetidsgarantien, som for alvor vil booste den private omsætning.

Det vil være tåbeligt ikke at anerkende, at der er mange fordele at hente ved de private sygehuse i Danmark. Men det vil være lige så tåbeligt ikke at anerkende, at der er behov for at drøfte større lighed i sundhedssystemet. pap

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere