'Får vi ingen lektier for?' Det spørgsmål vil garanteret lyde i mange børnehaveklasser landet over. De nye elever sidder som på nåle på de uvante stole og kan slet ikke vente med at komme i gang. Er det i det lys ikke meget naturligt, at regeringen nu vil lave børnehaveklassen om til 'Ny første klasse'? Er det ikke en god ide at sikre, at eleverne i mindste klasse får en obligatorisk dansktime om ugen? Nej, vel er det ej. Først skal det siges, at forslaget fra regeringen må være ny rekord i disciplinen at sparke åbne døre ind. Landet over har børnehaveklassen undergået en forandring, så der er masser af faglighed på skemaet. På en legende facon er børnehaveklassen ét år, hvor det lykkes at få klassen til at fungere. Hvor det lykkes at lære de fleste at sidde stille på en stol. Og sidst men ikke mindst, hvor det faktisk lykkes at give eleverne fornemmelse for bogstaver, sprog og lyde, så de er godt rustet til at komme i gang med skoleforløbet. Læg dertil, at den faglige styrkelse af børnehaveklassen er sket til elever og forældres tilfredshed. Ifølge en undersøgelse Danmarks Lærerforening har foretaget, viser det sig, at skolerne er gode til at sikre en glidende overgang, og de fleste forældre - 85 procent - synes, at deres børn har været godt forberedt. På den baggrund er det helt overflødigt og i direkte modsætning til den pædagogiske praksis i klasseværelset at lave en obligatorisk dansktime om dagen. Hvis Bertel Haarder tog en tur til skolerne, ville han ved selvsyn kunne konstatere, at lige efter Christiansborg er det i skolerne, der leges mest med bogstaver. I regeringens forslag fremgår det også, at den nye 1. klasse skal være obligatorisk. Men igen: Omkring 98 procent af alle elever starter i disse dage børnehaveklassen. Reelt er dette klassetrin en del af skoleforløbet, fordi det faktisk har noget godt at tilbyde. Vi har på denne plads ofte støttet regeringens bestræbelser på at styrke fagligheden i folkeskolen. Det er nødvendige og rigtigt - og udviklingen er allerede vendt til det bedre. Men med de store og omfattende problemer, der er i uddannelsessystemet, må det undre, at regeringen bruger energi på en navneforandring af skolens første skoleår.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
