SELVFØLGELIG ER det indlysende nødvendigt, som Kofi Annan og Tony Blair foreslår, at der sættes en international styrke ind mellem Israel og Libanon. Problemet består i at få stoppet volden, så en genopbygning af Libanon og en sikring af fred overhovedet kan indledes. Det kræver, at alle med lidt indflydelse tager et ansvar. De står ikke ligefrem i kø. ISRAEL HAR REELT fået bekræftet, at den libanesiske regering ikke har kontrol med sit eget land, og at Hizbollah ikke blot er udrustet med farlige våben, men også villig til at anvende dem mod civile områder. Det holder Israel sig bestemt heller ikke tilbage fra. Israels kritikere har fået bekræftet, at Israel proportionsløst straffer civile kollektivt og blodigt. HVEM HAR INDFLYDELSE på Israel? Det har USA, som ulykkeligvis har mere travlt med at undskylde Israels magtanvendelse end med at stoppe volden. Hvem har indflydelse på Hizbollah? Det har Syrien, der lader som ingenting, og Iran, som foreløbig opfordrer til en »muslimsk« krig mod israelerne. Hvem har indflydelse på Libanons regering? Måske Frankrig og i yderst begrænset omfang EU og USA. Men fælles for Frankrig, EU og USA er, at de erkender, at regeringen i Beirut er magtesløs. Og hvem har FN indflydelse på? Næppe andre i Mellemøsten end 'opinionen'. I bedste fald. Rusland og Kina da? Rusland vil helst ikke blande sig og nødig belaste sine nye gode relationer til Iran. Kina er konkret ligeglad, men optaget af at sikre sig langtidsaftaler om energiforsyning med Iran. OMVERDENEN KAN så håbe på, at Israels vælgere i det mindste vil modsætte sig en ny invasion af Libanon. Vi kan også håbe på, at Syriens regime ser en interesse i at opnå en ny status som mægler frem for som konfliktskaber. Vi kan håbe, at Iran vil bruge sin indflydelse på Hizbollah til at forbedre sit forhold til FN, EU og USA i striden om atomteknologi. Og vi kan håbe, at libaneserne selv er i stand til at overbevise Hizbollah om, at bevægelsen har påført deres land en vanvittig krig. Men skønt udsigterne er ringe, har Kofi Annan og Tony Blair ret i at fremtvinge en anerkendelse af, at grænsen mellem Israel og Sydlibanon må sikres ved international hjælp. Det samme bør grænsen mellem Gaza og Israel. Faktisk var det lykkedes at afslutte Israels besættelse af disse områder. Det vil være et ufatteligt nederlag for både Mellemøsten og det internationale samfund, hvis det mislykkes at sikre de nødvendige grænser, som enhver fred kræver.