0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dyr Dyremose

Så meget er chefer ikke værd

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I løbet af de seneste tredive år er det store flertal af borgere i vores del af verden blevet rigere. Det skyldes i høj grad de resultater, som moderne virksomheder, der opererer i en åben markedsøkonomi, har skabt. Kapitalismen er en succes, som de sovjetiske planøkonomiers kollaps for femten år siden kun satte yderligere i relief. Succesen begrunder, at moderne virksomhedsledere får en høj aflønning, der afspejler deres store ansvar og betydning. Men hvor høj?

De færreste vil have problemer med, at chefen tjener tre, fire eller fem gange så meget som den gennemsnitlige medarbejder. Ti gange mere går vel også an. I TDC ser det ud, som om koncernchefens basisløn har været mere end tyve gange, hvad den typiske medarbejder får.

Det var det niveau, der var gældende i amerikanske virksomheder i begyndelsen af 1970'erne. I dag tjener den gennemsnitlige topchef i USA mindst 40 gange mere end hans eller hendes gennemsnitlige medarbejder, og i de rigtig store virksomheder kan tallet - især når bonus, aktieoptioner og så videre lægges til - snildt snige sig op på mange hundrede gange mere.

Er det rimeligt? Nej. Det er umuligt at argumentere for, at direktører er blevet så meget vigtigere for virksomhedens succes i de seneste årtier, og det er nonsens at hævde, at stillingerne ikke kunne besættes med succes, selv om lønniveauet var lavere.

Men den åbenlyse urimelighed er kun toppen af problemet. Værre er det, at så abnorme (be)lønninger skaber skæve incitamenter. Hvis ens gyldne håndtryk er nok til at grundlægge en formue, der kan forgylde ens familie flere generationer frem, bliver det svært at fastholde ansvarlighed og en langsigtet tidshorisont. Man er der da grund til at tro, at så store kanoner ikke vil optræde ansvarligt uanset de absurde incitamenter? Måske ikke - men i så fald understreger det blot yderligere, hvor absurd det er at bruge så mange penge på at 'motivere' dem.

I tilfældet Dyremose er det ikke kun beløbene, der chokerer, men det forhold, at det er uklart, om han får dem for at gå (som direktør), for at blive (som bestyrelsesformand) eller for at have lagt navn til kapitalfondenes kontroversielle overtagelse. Det gør blot de store penge til en endnu bedre anledning til at diskutere udviklingen. Fordi kapitalismen er så svær at regulere effektivt uden skadevirkninger - ikke mindst i en globaliseret verden - er der ingen nemme svar. Så meget desto mere er diskussionen vigtig.

En af de reguleringsmekanismer, der er tilbage, er nemlig en vis elementær anstændighed i det store erhvervsliv. Den savnes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere