PÅ DANSK foranledning skal FN i morgen diskutere et forslag om at oprette en klageinstans, der skal gøre det lettere at blive slettet af organisationens såkaldte terrorliste over personer, der er mistænkt for at have forbindelse til al-Qaeda. Hidtil har det nærmest været umuligt at komme af listen, hvis først man var kommet på. Det har bl.a. en svensk statsborger af somalisk oprindelse måttet sande, på trods af den svenske regerings ihærdige indsats. Danmark har i det sidste halvandet år beklædt formandsposten for FN's Sikkerhedsråds Komité for Terrorbekæmpelse, CTC, og benytter nu sin nøglepost til at præsentere et forslag, som er prisværdigt, fordi det helt konkret vil sikre en bedre balance mellem en præventiv og effektiv indsats over for terrorisme og sikringen af individets rettigheder. Det står dermed i modsætning til megen antiterrorlovgivning efter 11. september 2001, der har haft alvorlige omkostninger i form af brud på internationalt vedtagne retsprincipper og krænkelser af menneskerettighederne. DET ER logisk, at Danmark som formand for FN's Sikkerhedsråd og terrorkomiteen har fremlagt sit forslag i FN-regi, men uanset at Danmark skulle have held til at få indført en klageinstans i FN, kan diskussionen ikke stoppe der. En del af problemet er nemlig, at der ikke kun findes én terrorliste. Ud over FN har både EU og USA deres egne lister. På EU's liste er ikke kun opført personer med tilknytning til al-Qaeda, men både personer og organisationer, som EU mener udøver terrorvirksomhed, deriblandt grupper som De Tamilske Tigre i Sri Lanka, det kurdiske PKK og det palæstinensiske PFLP. EU's liste, og ikke mindst USA's, er dermed langt mere vidtgående og diskutable, idet bl.a. de nævnte grupper af mange opfattes som befrielsesbevægelser. Netop derfor valgte den norske regering tidligere på året at meddele, at den kun agtede at basere sig på FN's terrorliste. Skal det danske forslag give mening og indsatsen mod terror være effektiv, må næste skridt derfor være at tage diskussionen op med både USA og EU-landene, så målet bliver at have én liste, som har en indbygget kontrolmekanisme i form af en FN-klageinstans som foreslået af Danmark.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
