0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et år mere

Der er brug for nytænkning i EU

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU's LEDERE har nu set det indlysende i øjnene: Et års tænkepause efter det franske og det hollandske nej var ikke nok.

Især ikke, når man i det store og hele ikke har brugt tænkepausen til noget. Det har hele tiden stået klart, at Frankrig og Holland først kan komme videre, når deres regeringer har fået et nyt demokratisk mandat.

I den forlængede tænkepause kunne man passende tage udgangspunkt i, hvad problemet er. Jo, der er meget at snakke om, når det gælder EU og Europas samlede udvikling. Og spørgsmålet om, hvordan befolkningerne inddrages i det store, demokratiske projekt, rummer rigtig mange delspørgsmål.

Men folkeafstemningerne satte også fingeren på et langt mere præcist problem: Hvad betyder et nej? Fortolkningerne er mange, men realiteten er, at svaret ikke findes, fordi selv om det fandtes, ville det være omstridt. Ingen har mandat til at tolke nejet - og det er netop problemet.

Demokratiske valg bør løse problemer, ikke skabe dem. Og løse problemer er lige præcis, hvad valg normalt gør, fordi de ikke bare angiver en retning, men også udpeger dem, der skal sørge for, at retningen bliver fulgt. Den evne har folkeafstemninger ikke, fordi vi den dag kun stemmer, men ikke vælger.

HVORDAN MAN end løser den nuværende krise - med en lille traktat eller en mellemstor, om halvandet år eller tre, med eller uden folkeafstemning - så er det noget andet og mere, der skal til, hvis EU's udvikling for alvor skal demokratiseres.

Vi skal debattere, vi skal diskutere, og vi skal skændes.

Men først og fremmest skal vi vælge! Og ikke bare i form af tilråb som ja og nej, der i bedste fald giver rødt eller grønt lys til det berømte tog, der kører eller står stille.

Vi skal stemme om det, på den måde, som vi gør det i alle andre sammenhænge, hvor vi vælger nogen, vi stoler på, og giver dem et mandat. Og nej, det er ikke bare et forsvar for de eksisterende parlamenter. Det er heller ikke et forslag om at styrke Europaparlamentet. Det er et forslag om, at når noget stort skal besluttes i EU, så skal der stemmes om det.

Det betyder, at dem, der varetager Danmarks interesser, skal være folkevalgte, og vel at mærke folkevalgte, der er valgt til formålet.

Lad os holde en folkeafstemning, der samtidig udpeger de ti mænd og kvinder, der på Danmarks vegne - og som en ekstra demokratisk garanti oven i Folketing og regering - kan bestemme, hvilken traktat Danmark kan sige ja - eller nej - til.

Når den kerne er på plads, skal debatten og vælgerne nok blive aktiveret. Men vil man ikke nytænkning, så vil man ikke et demokratisk Europa.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere