EUROPA får måske en ny selvstændig stat efter folkeafstemningen i Montenegro på søndag om løsrivelse fra unionen med Serbien. Alt tyder på, at flertallet stemmer for, men det er ikke nok med simpelt flertal. EU har nemlig krævet, at mindst 55 procent af stemmerne er for selvstændighed. Bliver det 54,9 procent, vil EU ikke anerkende Montenegro som stat i egen ret. Med omkring ti procent færre stemmer kan modstanderne af løsrivelse fra Serbien således sejre. Vejen har været lang, før EU overhovedet ville høre tale om at lade montenegrinerne afgøre sagen. Ikke mindst af hensyn til konflikten om Kosova har EU søgt at holde sammen på en ikkefungerende stat. Først for nylig synes det at være gået op for EU, at det ikke bliver lettere at få serberne til at acceptere tabet af Kosova, hvis de får lov til at beholde Montenegro. Der er nemlig tale om en kunstig stat. Det eneste, de to tidligere jugoslaviske republikker reelt har af fælles fungerende institutioner, er hæren. På papiret også fælles udenrigspolitik, men de fører i realiteten hver sin. Derfor har EU måttet acceptere et »dobbelt spor«, der betyder forhandlinger om tilnærmelse til EU med to forskellige hold.EU HAR jo afbrudt forhandlingerne på grund af Serbiens manglende udlevering af den krigsforbrydersigtede Ratko Mladic. Det mener uafhængighedstilhængere i Montenegro vil gavne deres sag. Det har de formentlig ret i, da mange montenegrinere mener, at de holdes som gidsler uden for EU af Mladic-sagen. Men det forekommer utænkeligt, at Montenegro kommer med på et hold ind i EU før Serbien. Omstændighederne omkring folkeafstemningen viser, at EU bekymrer sig en del mere om Serbien end om det lille Montenegro. For uden stabilisering af det største land i det tidligere Jugoslavien, som er Serbien, kan regionen ikke stabiliseres. Så hvordan det end går på søndag, må montenegrinerne leve med, at EU tager mest hensyn til serberne. Det gælder også med de ret absurde regler for folkeafstemningen. De betyder jo, at EU helt vil tilsidesætte flertallets ønske, hvis det viser sig at være i den såkaldte grå zone mellem 50 og 55 procent. Så fastholdes Montenegro som lillebror for Serbien i en konstruktion, der næppe kan bringes til at fungere.