RUSLAND er tilbage på den globale scene med en selvbevidsthed, der til forveksling ligner sovjetmagtens i 1970'erne. Dengang gjorde atomarsenalerne Sovjetunionen til en supermagt, men så viste sovjetøkonomien sig på lerfødder, og med Gorbatjov fra 1985 kom afslutningen på den kolde krig. Atomarsenalerne kunne ikke længere sikre respekt. Når Rusland er tilbage med supermagtsmanerer, skyldes det olie- og gasressourcerne. Præsident Putin udnytter sit aktuelle formandskab for G8 til at markedsføre sit land som garant for Europas 'energisikkerhed'. Men formandskabet startede ved årsskiftet med muskelmagt, da gasmonopolet Gasprom lukkede for forsyningerne til Ukraine og ramte EU-lande i samme hug. Det så ud til at give bagslag, da EU begyndte at tale om nedtrapning af afhængigheden af Rusland, men den selvsikre Putin spillede bevidst på, at EU-landene ikke kan blive enige om en fælles energipolitik. I sidste uge kom så en åben trussel mod EU om, at Gasprom kan tænkes at omdirigere sin gas til andre markeder, primært det umættelige Kina, hvis Gasprom lægges hindringer i vejen for overtagelse af kontrol med distributionsnet i EU-lande. GASPROM hævder kun at handle økonomisk og kritiserer EU for at politisere. Men Gasprom går Putins politiske ærinde. Det er utænkeligt, at det Kreml-kontrollerede gasselskab tillader sig åbent at provokere EU uden marchordre fra Putin. Med den høje olie- og gaspris bugner den russiske statskasse. Det er den nye selvsikkerheds ben, selv om både galopperende inflation og ny stagnation lurer. Men som leder af en af verdens førende olie- og gasproducenter er energien Putins vej til at genrejse Rusland som supermagt. Og uden vestligt fodslag imod hans udnyttelse af energivåbnet er Putins Rusland blevet stadig mere immunt over for vestlig kritik af den interne udvikling i landet - fra den fortsatte krig i Tjetjenien til underminering af demokratiet. Når ny stagnation lurer, skyldes det netop politisk styring af økonomien. Kreml har ikke blot åbent og skjult renationaliseret det meste af energisektoren, men også andre vitale dele af økonomien. Der skal selvfølgelig samarbejdes med Rusland, men ikke som nu mest på Putins vilkår til stadig større skade for både Rusland og EU.