0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Adfærdsafgifter

Bilforbrug bør beskattes endnu hårdere

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Umiddelbart kan indgrebet virke oplagt: for selvfølgelig bør registreringsafgiften på de mest miljørigtige og benzinøkonomiske biler sænkes markant, så flere danskere begynder at købe de små højteknologiske bilmodeller, der allerede findes på markedet.

At der ligefrem tegner sig et flertal i Folketinget for en sådan ordning, er på mange måder opløftende. Men ret beset er det snarere de mest benzinslugende biler, der bør beskattes endnu hårdere.

Danmark har nemlig for længst nået grænsen for, hvor mange biler der bør hoste og prutte rundt på landevejene. Ikke mindst i byerne er smertegrænsen nået. Enhver form for omlægning af registreringsafgifterne på biler bør derfor føre til, at antallet af kørte kilometer - særlig i de tættest beboede byområder - falder i de kommende år.

I stedet for blot at skrue lidt op og ned for afgifterne på særlige bilmodeller ville der derfor være større perspektiv i at omlægge bilafgifterne totalt; fra den nuværende anskaffelsesafgift, hvor man én gang for alle betaler 180 procent af bilens værdi, til en adfærdsafgift, hvor man løbende betaler for forbruget af bilen (ud over benzinforbruget).

Ved hjælp af satellitovervågning er det allerede praktisk muligt at lade bilister betale for, hvor mange kilometer de kører, samt registrere, hvor og hvornår bilerne kører. Derved ville man f.eks. kunne sænke den reelle pris på bilkørsel i landdistrikterne og hæve prisen på bilkørsel i byområder i dagtimerne. Kørselsafgiftens størrelse burde naturligvis også være bestemt af bilmodel, så ejerne af de allerstørste og tunge biler betalte mest i afgift.

Fordelene ved en sådan adfærdsafgift er mangfoldige: For det første ville folk begynde at købe flere små, benzinøkonomiske biler - og færre af de store firhjulstrækkere - og for det andet ville biltrafikken begynde at mindskes i byområderne i myldretiden. På længere sigt er der derfor ingen tvivl om, at bilkørsel bør beskattes via differentierede adfærdsafgifter snarere end via den nuværende anskaffelsesafgift.

På kort sigt kan der dog være betydelige miljøfordele at hente ved at sænke afgifterne på udvalgte biler. En omlægning af afgiften kan være et lille skridt i den rigtige retning og måske også det eneste realistisk gennemførlige i det nuværende Folketing.

Men ideelt set bør ambitionsniveauet sættes langt højere, så bilkørslen begrænses de få steder i landet, hvor der i dag findes et reelt alternativ i form af effektiv kollektiv trafik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere