STATEN BØR ikke blande sig i, hvornår voksne mennesker ønsker at studere, endsige hvor og hvordan. Det er ganske enkelt ikke en opgave for en moderne stat at detailregulere. Derfor bør Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at forhindre, at regeringen slipper igennem med sit nye forslag om at straffe unge, der begynder på en videregående uddannelse mere end to år efter deres gymnasieuddannelse. Ifølge regeringens velfærdsudspil vil SU'en således blive beskåret med 1.000 kroner om måneden, hvis de unge har brugt mere end to sabbatår, før de sætter sig tilbage på skolebænken. Selve grundtanken er forvirret. I fremtidens videnssamfund vil der jo netop være brug for, at endnu flere mennesker tager den absolut højst mulige uddannelse, de er i stand til at gennemføre. Jo tidligere, jo bedre - rent samfundsøkonomisk. Det afgørende er imidlertid, at så mange som muligt gennemfører en uddannelse; uanset om de er 19 år eller 37 år. Hvis ellers folk er kvalificerede, kvikke og arbejdsomme, bør de have lige muligheder for at tage en videregående uddannelse. Til gengæld er der god ræson i anden del af regeringens SU-udspil, nemlig at afskaffe det såkaldte 'fjumreår' og lade de månedlige udbetalinger følge beståede eksaminer. Det er et sundt princip, at SU'en udbetales i sammenhæng med studieaktiviteten. På samme måde som arbejdsløse skal stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet for at få udbetalt dagpenge, bør studerende også reelt studere for at få udbetalt SU. DANSKE studerende har i dag meget lukrative vilkår, sammenlignet med unge i alle andre lande i verden. De videregående uddannelser er gratis, og mens de studerer, kan de få udbetalt en lille sum hver måned, samtidig med at de kan låne på favorable vilkår. Trods intentioner om det modsatte er det ikke lykkedes at bruge SU'en til at bryde den negative sociale arv. Realiteten er desværre, at studerende stadig er børn af tidligere studerende. SU'en fungerer dermed i praksis som en børnecheck til middelklassens voksne poder. Forudsætningen for at stramme reglerne bør dog være, at studerende kan ansøge om særlige stipendier, hvis de skulle dumpe til en eksamen. Naturligvis bør ingen droppe ud af studierne på grund af privatøkonomiske problemer. Samtidig bør der iværksættes en offensiv for at forbedre studiemiljøerne. Årsagen til, at mange unge bliver for sent færdige med deres uddannelse, er nemlig, at de ofte falder fra førstevalget. I stedet for blot at straffe de studerende bør regeringen derfor investere i at mindske frafaldet, f.eks. ved at opprioritere bevillingerne til selve undervisningen.