Det var en stor skam, at Jugoslaviens tidligere præsident Slobodan Milosevic døde, før han nåede at blive dømt ved FN's krigsforbrydertribunal i Haag. Der vil nu aldrig blive afsagt en formel dom over den mand, der var hovedansvarlig for borgerkrigen og blodsudgydelserne på Balkan, der kostede titusinder livet i 1990'erne. Milosevic' død har også givet anledning til kritik af krigsforbrydertribunalet, og stillet spørgsmål ved, hvorfor sagen mod Milosevic trak så meget i langdrag. Det er en legitim kritik, selv om det hører med til historien, at Milosevic selv var en vigtig årsag til, at sagen trak ud. Både fordi han førte sit eget forsvar, og fordi domstolen netop af hensyn til hans helbred begrænsede antallet af ugentlige retsdage og deres længde i forhold til det normale. Så selv om FN-tribunalet bestemt ikke er perfekt, vil det være meget forkert at afskrive det som en fiasko på grund af Milosevic' uventede død. Sammen med sin søsterinstitution i Arusha, der tager sig af folkedrabet i Rwanda, har tribunalet opnået vigtige ting. Tribunalerne har vist, at ingen, selv ikke tidligere statsledere, er uden for lovens rækkevidde, og de har genoplivet og videreudviklet reglerne om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden fra den dvale, de har befundet sig i siden Anden Verdenskrig. Mens det under den kolde krig var næsten utænkeligt, at statsledere og deres håndgangne mænd kunne drages til ansvar for deres ugerninger, er det nu et fast punkt på dagsordenen, når en konflikt opstår og afsluttes. Det lykkes ikke i alle tilfælde, men Milosevic døde trods alt i en fængselscelle, og selv om Radovan Karadzic og Ratko Mladic stadig er på fri fod, har FN-tribunalerne gjort dem til persona non grata og tvunget dem under jorden. Tribunalerne har også sat gang i en udvikling af mange andre internationale juridiske instrumenter til forfølgelse af krigsforbrydere. Et af de mest lovende forsøg er i Sierra Leone, hvor man har etableret en hybrid mellem en national og en international domstol, der har vist sig ganske effektiv. Og som måske snart får mere at lave. Der er nemlig forlydender om, at Liberias tidligere diktator Charles Taylor snart bliver udleveret til domstolen fra sit eksil i Nigeria. Det har Liberias nye præsident efter sigende anmodet om, og sker det, vil det være en triumf for både domstolen og retfærdigheden. Måden at undgå nye folkedrab på er ikke at give de ansvarlige en villa med swimmingpool. Men at stille dem for retten og dømme dem.