0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arrogance

Når statsministeren løber fra ansvaret

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er mageløst, så arrogant vores statsminister efterhånden kan tillade sig at optræde.

Både offentligheden og Folketinget har levet i den vildfarelse, at selv om statsministeren i midten af oktober nægtede at mødes med de 11 ambassadører fra muslimske lande, så havde de pågældende dog fået mulighed for at forklare sig over for udenrigsministeren.

Dagbladet Børsen kunne så i forgårs skrive, at den oplysning er forkert.

Ambassadørerne er ikke blevet indkaldt til noget møde om deres brev. Der har ikke været afholdt noget møde med den dagsorden. Og emnet har heller ikke været diskuteret på noget møde med udenrigsministeren. Det eneste, der er sket, er, at 8 ud af de 11 ambassadører på et tidspunkt har haft et møde med udenrigsministeren med en helt anden dagsorden, hvor emnet slet ikke er blevet berørt.

I betragtning af hvor vigtige ambassadørernes tilbagemeldinger har været for den krise, som Danmark står midt i, er fejloplysningen yderst problematisk. Dens åbenlyse virkning er ansvarsfraskrivelse fra regeringens side.

Men hvad gør statsministeren, når han konfronteres med kendsgerningerne?

Han tørrer ansvaret af på udenrigsministeren. Og han tillader sig at tilføje, at det nærmest er pinligt, at offentligheden og oppositionen interesserer sig for, »om der var 8 eller 11 deltagere«.

At mødet var indkaldt med en anden dagsorden, henvendte sig til en anden kreds og i øvrigt ikke gav anledning til nogen drøftelse af sagen, forbigår Anders Fogh skamløst.

Det utrolige er, at statsministeren tilsyneladende kan slippe godt fra sin arrogance. Oppositionen er så bange for at udfylde sin rolle, nu hvor landet er under ydre pres, og medierne er så vant til, at når Anders og Pia er enige, så »er der ikke noget at komme efter«, at arrogancen tilsyneladende er politisk gangbar.

Når man er i vanskeligheder, er intet mere fristende end at tørre ansvaret af på andre. Og med den muslimske verden som modstander er der meget at skyde på - fra diktaturstater over religiøs fanatisme til terrorisme.

Men at Mellemøsten rummer disse fænomener, er ikke nogen nyhed.

Hvad der derimod er bemærkelsesværdigt, er den selvretfærdighed, hvormed det herskende flertal herhjemme udnytter befolkningens dybe bekymring over krisens alvor til at beskytte sig selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere