HVAD MAN end mener om profettegningerne, har det bragt fjerne dele af verden tættere på os, nogle gange uhyggelig tæt. Danskerne har fornemmet, at vi er små og sårbare, hvis vi for alvor kommer galt af sted. Og så alligevel ikke. Den del af den islamiske verdens reaktioner, der er helt og aldeles uacceptable - ambassadeafbrændinger, vold og trusler om vold, statslig boykot - er blevet afvist af vore venner, venner, der på alle måde fylder mere i verdenssamfundet, politisk, økonomisk og militært, end dem, der truer os. Den vigtigste ven er i denne forbindelse EU, der både diplomatisk, geografisk og handelspolitisk har de bedste forudsætninger for at hjælpe os. Men med pligter følger også rettigheder. EU og andre europæiske samarbejdsorganer har ret til at mene noget om, hvad der foregår i Danmark, og ret til at hjælpe os, når vi træder ved siden af. Det er for eksempel kun takket være EU, at vi overhovedet har de bestemmelser, der beskytter blandt andre vore muslimske medborgere mod diskrimination. Det er kun takket være EU, at vi overhovedet har et klageorgan på området, som danske politikere desværre har gjort tandløst. Og det er i flere omgange Europarådet, der har måttet insistere på, at der har fundet krænkelser sted af menneskerettighederne, som folketingsflertallet herhjemme vedtager - og fornægter. I EN globaliseret verden kan vi ikke undvære hverken den ene eller den anden form for hjælp. Alene er vi på én gang for svage og for selvtilstrækkelige til at håndtere udfordringen. Til gengæld har vi også meget at bidrage med, for stort set alle andre aktører i det globale spil er også for svage eller for selvtilstrækkelige på det ene eller det andet område. Det højest udviklede af de internationale samarbejder, vi deltager i, er EU. Det adskiller sig fra mange af de andre ved kun at bestå af demokratier og ved også selv at være demokratisk organiseret. Men demokratisk set er EU i krise. Det franske og det hollandske nej sidste år har smittet af på hele samarbejdet, og den overvundne budgetkrise er kun første skridt i et langt reparationsarbejde. Her er yderligere demokratisering og langt stærkere borgerinddragelse vejen frem. Sammen med en række græsrodsbevægelser forsøgte vi i fredags - midt i Muhammedstormen - at sætte den udfordring på dagsordenen i en særlig 3. sektion. Brug den, og gør den større helhed, vi indgår i, bedre.