KAMPEN OM internettet er blæst ind. I det ene hjørne står USA, repræsenteret ved Google og Yahoo. I det andet hjørne Europa, repræsenteret ved den 73-årige franske præsident, Jacques Chirac. Hvem vil De satse på? Jacques Chirac? Mon ikke snarere de fleste almindeligt begavede danskere vil sætte pengene på Google, der på mindre end 10 år er gået fra en god ide til verdens mest værdifulde medieselskab og en potentiel arvtager til Microsoft som verdens mest magtfulde computerfirma. Som man kunne læse i avisen i går, har Jacques Chirac imidlertid selv taget kampen op med de amerikanske internetfirmaer og har allerede lanceret en ambitiøs plan om at lave en mere avanceret europæisk søgemaskine ved navn Quaero. Det betyder 'jeg søger', og at en sådan ide lanceres af Frankrigs præsident illustrerer til overmål, at Europa stadig søger i blinde, når det gælder om at hale ind på USA's førerposition inden for den nye økonomi. SAGEN ER jo nemlig - som demonstreret allerede i 1700-tallet af salig Adam Smith - at markedet er og bliver den bedste mekanisme til at tilfredsstille forbrugernes ønsker og skabe teknologiske landvindinger. Frem for idiotiske mediestunts som Chiracs er de europæiske politikeres opgave derfor at skabe de bedst mulige rammebetingelser for de private virksomheder. Det er ting som et fleksibelt arbejdsmarked, en veluddannet arbejdsstyrke, universiteter på internationalt topniveau og en avanceret højteknologisk infrastruktur. Ønsker Europas politikere - hvad der er god grund til - derfor for alvor at udfordre Amerikas dominans i cyberspace, er pengene derfor meget bedre brugt på eksempelvis at fremme udbredelsen af hurtigt og billigt bredbånd, sådan som man har gjort i Sydkorea. Satte man oven i købet samtidig skatten på arbejde ned, så det bedre kunne betale sig at give den en ekstra skalle, så skulle europæerne skam nok kunne give vores amerikanske og asiatiske konkurrenter kamp til stregen. Også i den virtuelle verden. Men det kræver politikere af et format og med nogle visioner, der desværre er langt imellem i Europa. Ikke mindst i Frankrig, hvor præsidenten stadig foretrækker store tomme ord.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
