Krisernes by

Lyt til artiklen

BRUXELLES er ikke bare navnet på en by. Det er også et begreb, og det er især i de seneste år blevet et skældsord: Torsdag og fredag kom der for eksempel ikke mange positive meldinger ud fra EU-hovedkvarteret i BELGIEN i forbindelse med EU-topmødet om unionens budget. Og sådan har det nu været i flere uger. Bruxelles er lig med EU, og EU er lig med kriser. Det smitter så også af på værtslandets omdømme. Og belgierne har det svært nok i forvejen. De har langt om længe fået styr på økonomien - men fransk- og hollandsktalende har det stadig svært med hinanden, og landets føderale opbygning er tung at danse med. Lige så tung som EU's, vil nogle sige og omgående rette blikket mod 'eurokraterne' i deres ekstremt grimme bygninger i EU-kvarteret i Bruxelles, som liberalistiske politikere og grådige spekulanter raserede 30 år før, den slags for alvor kom på mode. Men står det så galt til i unionens maskinrum? Nej, der bliver hver dag produceret lovgivning og regler af dygtige og kompetente mennesker, og bureaukratiet er mindre omfattende end i flertallet af medlemslandene. Der er kommet styr - nogenlunde - på administrationen, og historier om 'EU-svindel' hører til sjældenhederne trods ihærdige journalisters jagt på skandaler. SELVE EU-kommissionen klarer sig faktisk også rimelig godt. Alligevel lyder det ofte, at den mangler fantasi, handlekraft og politisk lederskab. Måske. Men her er vi fremme ved det centrale: Medlemslandene vil i stigende grad selv køre forretningen eller i hvert fald have foden på speeder og bremse. Når EU i dag er i krise, er det ikke EU-kommissionens skyld. Det er helt og holdent medlemslandenes ansvar, som budgetstriden og de fejlslagne folkeafstemninger i Frankrig og Holland er udtryk for. Men 'Bruxelles' får skylden, når noget går galt. Selvfølgelig kunne EU-kommissionen have lanceret hele debatten om det omstridte servicedirektiv bedre, og kommissionens oplæg til budgetforhandlingerne er urealistisk. Politiske fingerspidsfornemmelser er ikke altid kommissærernes og deres topembedsmænds stærkeste side. Men igen er virkeligheden, at medlemslandene for eksempel ønskede et servicedirektiv - og rasede over 'Bruxelles', da debatten kørte af sporet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her