0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU's baghave

Europa har en nøglerolle i Mellemøsten.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

TAL SAGTE, men hav en stor kæp i hånden. Sådan udtrykte den amerikanske præsident Theodore Roosevelt i begyndelsen af det 20. århundrede sin tilgang til udenrigspolitik. Når det gælder Mellemøsten, har den europæiske tilgang i de seneste mange år primært været præget af den sagte tale, krydret med en stor pose penge på små 25 milliarder om året. I 1995 lancerede EU den såkaldte Barcelona-proces, hvorigennem unionen med en kombination af dialog og bistand har forsøgt at fremme demokratisering og stabilitet i Nordafrika og Mellemøsten.

En mission, der indtil videre må siges at være en blandet succes. På den ene side er to af landene i Barcelona-processen blevet medlemmer af EU - Cypern og Malta - og Tyrkiet har indledt optagelsesforhandlinger. På den anden side ville det være synd at sige, at regionen som sådan er blevet et demokratisk fyrtårn. Flertallet af landene har stadig diktatoriske regimer, menneskerettighederne har stort set overalt fortsat svære kår, og i mange af landene er der fortsat udbredt fattigdom.

DET ER derfor givetvis med blandede følelser, at de europæiske ledere under anførsel af EU's nuværende formand, Tony Blair, i anledning af 10-året for processen i går satte sig til bordet med deres mellemøstlige kolleger. Stemningen blev næppe bedre af, at kun to af de ti inviterede mellemøstlige ledere - den palæstinensiske Mahmoud Abbas og Tyrkiets Recep Erdogan - dukkede op. Resten sendte deres udenrigsminister eller andre stand-ins til mødet, hvad der unægtelig må give anledning til eftertanke om, hvor meget de rent faktisk lytter til de gode europæiske råd. Det bør få konsekvenser.

For ganske vist har USA's eventyr i Irak med al tydelighed demonstreret, at demokrati ikke kan tæskes ind eller sikres ved militær magt. Men erfaringerne med Barcelona-processen er netop, at EU's bløde magt og økonomiske bistand kun virkelig fungerer over for lande, der rent faktisk ønsker at reformere sig selv. De skal støttes og gerne endnu mere end nu. Til gengæld bør EU i højere grad fremover skrue den økonomiske bisse på, i form af reduceret bistand og mindre åbne markeder, over for de lande, der ikke for alvor er indstillet på reformer. Kæppen skal ud af skabet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere