DET ER helt basalt en god ide at arbejde på at forbedre de planter, vi bruger i vores afgrøder, frem for at forsøge at ændre på det miljø, de indgår i med ukrudtsmidler. Sådan kan man lidt firkantet skelne mellem brugen af genmodificerede afgrøder og traditionelle afgrøder. Der er en stor nettogevinst for miljøet ved at bruge gmo-planter, der er mere modstandsdygtige over for sygdomme end at pøse planterne til med litervis af sprøjtegifte, som ikke blot slår planternes fjender ihjel, men også forringer selve plantens fødevarekvalitet og skylles ud som sundhedsskadelige stoffer i drikkevandet. Genmodifikation er simpelt hen tættere på planternes egne måder at bekæmpe deres fjender på. Det er en relativ ny teknik, men i sin essens ikke forskellig fra, hvad bønder, blomsteravlere og selv økologer har gjort siden tidernes morgen: Forædlet deres afgrøder og hjulpet den naturlige selektion på vej, fordi man har ment, at naturen er for vigtig en sag til at overlade til jungleloven. EN AF bekymringerne over gmo-afgrøder, som blandt andre Greenpeace har udtrykt, går på, at vi ikke tilstrækkeligt kan kende konsekvenserne af at sætte genmodificeret plantemateriale ud i naturen; hvordan vil modificerede egenskaber eventuelt kunne overføres fra den ene ønskede afgrøde til den anden uønskede ukrudtsplante? Denne holdning udtrykker et forsigtighedsprincip, som er forståeligt, og som man bør respektere i den grad, at man ikke alene overlader kontrollen til den agroindustri, hvis primære interesse hverken er at brødføde ulandenes sultende befolkninger eller bekymre sig om miljøet, men at sælge sine avancerede produkter. Det skal dog ikke få os til at gå i teknologiforskrækket baglås. Fordelene for miljøet bør veje tungt. Generalsekretær Kim Carstensen fra WWF Verdensnaturfonden bekræftede i Politiken i går, at »erfaringerne fra især USA og Kina er, at brugen af gmo faktisk fører til et fald i brugen af pesticider«. Her bør vi i hvert fald glæde os over, at Socialdemokraterne i går gav regeringen mandat til at stemme for godkendelsen af genmodificeret majs i EU. At det har taget partiet så lang tid at nå til en accept af den ny teknologi skyldes blandt andet en sympatisk tænksom samvittighed over for miljøet. En samvittighed, der har indset, at der ikke er nødvendige modsætninger mellem genteknologi og miljø.