DANSKERNE skal til folkeafstemning igen. Hvornår vides endnu ikke, men engang efter næste folketingsvalg vil der - medmindre noget meget uventet sker - blive udskrevet folkeafstemning. Ikke om EU eller slige sindsoprivende sager: Det emne, danskerne skal tage stilling til, er indførelse af ligestilling, når det gælder arveretten til kongeriget Danmarks trone. Fremover skal den førstefødte uanset køn arve tronen. Det er der bred enighed om i Folketinget, og når spørgsmålet overhovedet skal forelægges vælgerne direkte, skyldes det, at ændringer i tronfølgeloven skal følge samme besværlige procedure som grundlovsændringer, med vedtagelse i to Folketing og en folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af de stemmeberettigede stemmer ja. Så langt, så godt, og de fleste vil formentlig støtte denne rimelige modernisering. Det, som er langt vanskeligere at forstå, er, hvorfor Anders Fogh Rasmussen ikke benytter lejligheden til også at modernisere selve grundloven, der dog for de fleste af os er et noget vigtigere og mere vedkommende dokument. Ifølge statsministeren er begrundelsen, at der ikke er fuldkommen enighed om, hvad en ny grundlov bør indeholde, og det derfor er bedst ikke at blande tingene sammen. Skæg for sig og snot for sig. Mere ambitiøse politikere ville nok se netop uenigheden som et plus og en sjælden mulighed for at påvirke samfundet mange år frem, men det gælder tydeligvis ikke statsministeren, der har ophøjet status quo til en politisk filosofi. MEN SELV hvis man går ind på Anders Foghs noget sælsomme præmisser, må man undre sig: For helt bortset fra kontroversielle emner som grundlovens paragraf 20 om suverænitetsoverdragelse eller folkekirkens tilknytning til staten eller for den sags skyld, om regenten også fremover skal være den eneste i landet, der ikke har religionsfrihed, ja så skriger den danske grundlov - der for en stor dels vedkommende stammer helt tilbage fra 1849 - på modernisering. Tag blot den ligestillingstanke, som statsministeren og resten af Folketinget synes at være så optaget af. Hvorfor ikke benytte lejligheden til at gøre grundloven kønsneutral således, at ordet 'konge', der for tiden fortolkes som 'dronning', i grundloven blev erstattet af den mere tidssvarende fællesbetegnelse 'regent'? Og er der virkelig ret mange i dagens Danmark, som mener, at regenten skal have en politisk rolle? Hvis ikke, hvorfor så ikke formalisere den nuværende ordning og klargøre i grundloven, at den politiske magt ligger entydigt i Folketinget? Ville det ikke også være passende at ophæve den nuværende ret for kongen til at udskrive folketingsvalg og tiltale ministre ved Rigsretten? Og som i mange andre konstitutionelle monarkier kunne man vel også uden de helt store omkostninger droppe den forældede statsrådsmodel, som regelmæssigt tvinger travle ministre til at spilde tid på et ligegyldigt møde, hvor dronningen kan stadfæste, hvad Folketinget allerede har vedtaget. OGSÅ UD OVER disse måske mere symbolske opdateringer kunne grundloven i høj grad trænge til en opgradering. Det gælder ikke mindst på menneskerettighedsområdet, hvor beskyttelsen i den danske grundlov er nærmest lig nul, og beskyttelsen i praksis udliciteret til internationale konventioner. Det gælder eksempelvis på ytringsfrihedsområdet, hvor grundloven i dag ikke beskytter mod andet og mere end forudgående censur. For grundlovens skyld kunne Folketinget uden problemer i morgen kriminalisere kritik af udlændingepolitikken, skattestoppet eller færdselsreglerne. Eller tag retten til en retfærdig rettergang. Her er grundloven igen ganske tavs om selv helt basale principper, såsom at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Eller, for at blive i den konkrete anledning, ligestilling mellem kønnene. Var det ikke på tide, at det princip fandt plads i nationens øverste lov? Er det virkelig godt nok for Danmark og danskerne, at vores allervigtigste rettigheder alene er sikret i internationale konventioner som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Folketinget på et hvilket som helst tidspunkt kan vælge at trække sig ud af? Er hele pointen med grundloven ikke, at det er her, de allermest centrale dele af samfundssystemet reguleres og borgernes basale rettigheder sikres? DET MENER statsministeren tilsyneladende ikke, og bortset fra spæde protester fra de radikale og SF har oppositionen åbenbart også affundet sig med, at regeringen med denne manøvre helt bevidst lægger enhver grundlovsdebat død i lang tid. At landets førende politikere på denne måde trods en oplagt og meget kærkommen lejlighed går i en stor bue uden om en tiltrængt grundlovsdebat - som endda som bonus kunne give anledning til en mere generel værdidebat om samfundet og dets indretning - er et sørgeligt tegn på, hvor ualmindeligt lavt der er til loftet i dagens politiske Danmark.