0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Leder Finanslovsudspil er promillekørsel

Finanslov uden langsigtede initiativer.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DEN VIRKELIGE politiske debat bør ikke handle om, hvorvidt der næste år skal bevilges 100 eller 200 mio. kroner til daginstitutionerne, eller om ældreområdet skal have 500 mio. kroner ekstra.

Reelt berører dét nemlig kun nogle ganske få promille af statsbudgettet.

Den virkelige politiske finanslovsdebat bør derimod handle om, hvorvidt staten skal investere markant mere i bl.a. forskning og videregående uddannelser nu, eller om der skal spares yderligere op til fremtiden i form af fortsat gældsafbetaling.

VK-regeringen har utvetydigt valgt det sidste: Overskuddet på de offentlige finanser vil i løbet af de næste to år løbe op i over 75 mia. kroner. Finanslovsudspillets symbolpolitiske småinitiativer udgør således kun en lille brøkdel af det samlede økonomiske råderum, som regeringen har at lege med - uden at risikere en statsbankerot.

Foreløbig følger VK-regeringen blot den såkaldte 2010-plan, som daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) udtænkte i slutningen af 1990'erne, og som blev lanceret i januar 2001 - 10 måneder før VK-regeringen tiltrådte. Grundidéen er enkel: Statsgælden skal afbetales ved at begrænse væksten i det offentlige forbrug, så der løbende ophobes overskud på de offentlige finanser.

Konkret er vækstloftet sat til en halv procent - og da væksten i samfundet ligger væsentligt over en halv procent, opstår der med statsgaranti overskud på de offentlige finanser hvert år.

SPØRGSMÅLET er, hvad der i dag er den rette balance mellem investeringer og opsparing. Svaret kan indirekte findes i regeringens nye finanslovsudspil: Her er nemlig kun afsat 585 mio. ekstra kroner til forskning og uddannelse. Og hvis dét er alt, hvad der i 2006 bliver tilbage til ny forskning og uddannelse, ja, så er balancen ganske enkelt forkert.

Så er der brug for en markant omprioritering af de mange milliarder kroner, der nu i stedet skal bruges på gældsafdrag. At investere i efter- og videreuddannelse, universiteter og banebrydende forskning vil nemlig kunne skabe et endnu større samfundsmæssigt afkast, end en lidt lavere gældsbyrde vil kunne langt ude i fremtiden.

Øgede offentlige investeringer bør dog under ingen omstændigheder gå til kortsigtet velfærd - pengene skal alene bruges på langsigtede investeringer i viden. Ansvarlig økonomisk politik handler således i al væsentlighed om at skabe størst mulig dynamik.

Men det formår VK-regeringen desværre ikke. Hverken med dette uambitiøse finanslovsudspil eller med skattestoppet. Finanslovsudspillet cementerer billedet af en populistisk regering, der ikke for alvor tør tro på fremtiden - og derfor stopper pengene under hovedpuden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere